10.2 Forskellige velfærdsmodeller
Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den korporative
Velfærdsmodel
Politisk ideologi:
Socialdemokratiske velfærdsmodel
Teoretiker:
Gøsta Esping-Andersen
Den danske velfærdsmodel er inspireret af den socialdemokratiske ideologi.
Socialdemokratiske tager udgangspunkt i at det kapitalistiske samfund skal ændres gennem demokratiske reformer
De argumenterer for en blandingsøkonomi, hvor staten blander sig i markedet for at sikre alle borgere til at få en rimelig livsbetingelse.
Alle borgere har samme rettigheder i den universelle velfærdsmodel.
Alle betaler skat, men ikke lige meget for hver borger. Der tages fra de rigeste, til de fattigste. De forsøger at udligne de forskellige sociale grupper imellem samt at skabe reelle lige muligheder for alle borgere i samfundet.
Kendetegn:
Staten spiller en central rolle for at sikre borgernes velfærd. Den findes hovedsageligt i de skandinaviske lande.
Politisk ideologi:
Esping-Andersen kalder denne velfærdsmodel for den residuale velfærdsmodel, som er liberalistisk.
Den er blandt andet i USA, hvor markedet er helt centralt for borgernes adgang til støtte og velfærdsydelser.
Staten griber kun ind over for de svageste. Borgerne skal sikre deres egen velfærd via markedet. Det gøres via privatforsikring af et forsikringsselskab. Dette gør, at den har et mere passiv end i den universelle.
De giver kun til de borgere, som ikke er i stand til at forsøge sig selv. Skatten er typisk lavere, end i den universelle, og dermed skal staten ikke finansierer samme andel overførsler og serviceydelser som universelle velfærdsstater.
Det er gratis at oprette en konto