Den danske velfærdsmodel og skattepolitik

Den danske velfærdsmodel har efterhånden eksisteret i mange år. Den har fået inspiration fra mange andre lande og har forandret sig gennem årene. Velfærd er kort sagt den samlede betegnelse for de serviceydelser, som staten tilbyder, som f.eks. sygehusvæsen, uddannelse, efterløn og så videre. Den danske velfærdsmodel kan udskille sig fra andre landes velfærdsmodel, ved at den bliver varetaget af staten, det vil altså sige en række politikere eller noget andet, der er eksperter indenfor området. Det er dem der skal sørge for at levere velfærdsydelser til borgerne i staten. Derfor kaldes det en velfærdsstat. I Danmark leverer vi ikke kun sociale ydelser, men også serviceydelser som f.eks. gratis uddannelse, gratis hospitalsbesøg og at det er gratis at få vores børn passet i institutioner osv. De slags ydelser bliver ikke leveret af staten alene, men administreres i stedet af kommunen/regionen i området, hvor institutionerne eller hospitalerne osv. ligger. Noget der også kendetegner den danske velfærdsmodel er, at den bygger på en høj grad solidaritet med de dårligst stillede i samfundet. Vores sociale sikkerhedsnet er stort, men til gengæld har vi en lille indkomstspredning. Derfor er vores model en smule usikker, hvis de højst lønnede, kan rejse ud af landet og dårligt kvalificerede kan komme ind i landet.