Hvis vi starter med at kigge på den danske velfærdsmodel, adskiller den sig fra de fleste andre lande. Den adskilles på følgende områder:
Høje sociale ydelser
Højt skattetryg
Mange gratisydelser
Visse sociale ydelser er ens for alle – uanset indkomst
Høj grad af omfordeling fra rige til fattige.
Velfærdsforanstaltningerne er finansieret via skatter og ikke forsikringsordninger.
Hvis man kigger på den liberale velfærdsmodel, er den hel modsat til den danske
velfærdstat. De vigtigste pointer er her:
Få gratisydelser
Lave sociale ydelser
Sociale ydelser målrettet de allerfattigste
Lavt skattetyk
Lille graf af omfordeling fra rige til fattige
Velfærdsforanstaltningerne er finansieret via skatter
Udefra disse pointer kan man se, at disse velfærdsmodeller er to modsætninger til hinanden. De har dog nogle ligheder. Begge velfærdstater tager sig af de svage i samfundet. De svage for gratis lægehjælp og andre gratisydelser. Et land som USA tilbyder få gratisydelser og sociale ydelser, men det findes, og de står til rådighed for de svage. En af lighederne mellem den danske og liberale velfærdsmodel er bl.a., at nogle af de velfærdsgoder som tilbydes i begge lande, er finansieret ved, at borgerne betaler skat, således at alle kan få en del af velfærdsydelserne. I USA er skattetrykket kun på 25-26%, men her i Danmark betaler vi dobbelt så højt. I USA betaler de rige omkring 39% i topskat og i Danmark er det over 50%.