Mediepsykologi og vold i medierne

Der er forskellige former for teori inden for mediepsykologi. F.eks. parasocial, mikrosociologisk og spilteori. I parasocial teori føler vi, at vi er en del samtalen, hvor der er øjenkontakt mellem værterne og ud til os. Modtageren kan opdatere sin egen sociale rolle, da personen er i godt selvskab. Det rører personen, da det er en personlig ting. Det ses i f.eks. go’ morgen Danmark. Ved den mikrosociologisk teori er der mere fokus på de afgrænsede sociale situationer. Personerne spiller deres sociale roller, når de er på scenen, men ikke når de er backstage. Det er et afgrænset fællesskab, som betragtes på afstand. Det kan bruges som en form for rolleafprøvning (jævnført af Erikson) og dermed være identitetsskabende. Spilteori har noget med sammenhold at gøre, det kan f.eks. være sport, og så inddrager det også egen og fremmedgrupper.

Det er forskelligt fra person til person, hvor stor indflydelse medierne har på seerne. Det har noget at gøre med hvilken barndom de har haft, hvordan de er opdraget, og hvor let modtagelige de er overfor mediernes måde at få det til at virke troværdigt på. Hvis børn er vokset op med at se voldelige film, kan de tro, at det er okay at udøve vold mod andre, og bliver derfor voldelige når de bliver ældre, og ved måske ikke hvor grænsen går. Hvis et barn er vokset op med vold i hjemmet, tror det også tit, at det er sådan det er i andre hjem, og tror derfor også, at det er okay at udøve vold på andre. Vold i medierne har indflydelse på, hvor meget vold der er uden for medierne. Jo mere vold der er i medierne, jo mere vold kommer der i virkeligheden, dog ikke i samme grad, men det har indflydelse på hvor meget der er. Medierne har tot indflydelse på hvordan tingene ser ud i virkeligheden. Der er mange, der bliver rigtig paranoide ved f.eks. at se programmer om ånder, voldtægt, indbrud osv. Det sker fordi, at medierne får det til at virke så realistisk, og mange af tingene tit sker i virkeligheden, og det får derfor folk til at tænke mere over det, hvilket i bund og grund kan være godt nok. Folk ender måske med at gå mere op i sikkerhed, for både dem selv, deres børn, familie og venner. Børn og unge der har problemer, kan tit være mere voldelige, end dem der ikke har. De skal have nogen det kan gå udover, og en måde at afreagere på, og det kan ske ved at være voldelig. Der er også mange der får et kick ud at være voldelige mod andre, og gør det måske også for at få respekt fra andre, selvom det tit har den modsatte effekt.