Krig og fred: en personlig refleksion

Krig og fred. Ondt og godt. Krig er det onde, det mørke, det negative. Fred er det gode, det lyse, det positive.

Krig. Jeg synes at krig er det værste der findes. Der findes mange former for krig. Bandekrig, nabokrig, helligkrig, soldaternes krig og alle mulige andre slags krige, men en ting har de til fælles. De er alle sammen lige forfærdelige. Der behøver nødvendigvis ikke at være våben med i krigen, men der vil altid være syndebukke og folk der vil blive såret. Krig er både godt og skidt. Mest skidt. Jeg har været så heldig aldrig at opleve en krig tæt på mig. Jeg har det godt og kan ikke klage, fordi mange andre er i krig i dette øjeblik. Jeg har ondt af dem, fordi de skal kæmpe for at overleve dagen og måske skal dræbe andre mennesker.

Var det godt at folket i Irak blev betvunget deres leder, Saddam Hussein, af vejen? Det synes jeg det var, fordi han var, jo lidt en diktator, og brugte også Stalins metoder og var stor beundre af ham. Det var godt, at han blev slået af, fordi de blev holdt nede af ham og blev hårdt straffet, hvis bare man gjorde en lille ting forkert. Hvis man stillede op til valg mod ham blev man bortført og tortureret, for at han ikke skulle tabe. Politiet var med ham, det gjorde at han havde flere mænd. Folkets skatter gik til hans hær. Krigen i Irak har til dags dato kostet USA 15.000.000.000.000 $. Det er jo fuldstændig urealistisk mange penge. Der er så mange liv gået til spilde. USA har mistet 3.623 unge mennesker, som satte livet på spil, for sit fædreland. I alt er der mistet omkring 60.000 mennesker ved Irakkrigen. Jeg synes det mest forfærdelige ved krigen dernede, er at den amerikanske hær har ødelagt op mod 50 vandtårne. Det vil sige at mange landsbyer ikke har rent vand.