Den danske velfærdsstatsmodel kaldet den universelle velfærdsmodel eller den skandinaviske velfærdsmodel, kendetegnes af et højt niveau af skatter og afgifter der bruges til at finansiere en lang række offentlige ydelser, såsom sygehuse, uddannelse og dagpenge. I den skandinaviske samfundsmodel udgør staten den centrale del af samfundet, da der er mange forskellige offentlige instanser med mange ansatte, og udgør den største rolle i samfundet. Efter staten udgør markedet en større del end det civile samfund, i vores samfund har vi et frit marked, som udgør en meget stor del af vores økonomi, og har derfor også en stor rolle, og det civilesamfund udgør den mindste andel. Målet med den store offentlige andel af samfundet er at sikre alle lige vilkår og muligheder. Det bygger på en den socialdemokratiske ideologi, og sammenlignet med den centraleuropæiske velfærdsmodel, der bygger på en konservatisme, så er deres civilsamfund det vigtigste, efterfulgt af både staten og længere efterfulgt af markedet. I lande med den centraleuropæiske velfærdsmodel spiller familien en meget stor rolle, og der er et højt antal af frivillige organisationer, som tager sig af forskellige opgaver for at gavne samfundet.
I den engelsk-amerikanske velfærdsmodel spiller markedet hovedrollen, da markedet der anses for at være den bedste fordelingsmekanisme af samfundets goder. Staten har den næststørste rolle, og civilsamfundet den mindste. Den engelsk-amerikanske velfærdsmodel bygger på liberalisme, som sætter frihed og udfoldelsesmuligheder højt, man bygger samfundet på det fundament at folk kan tage varer for sig selv, og ikke behøver staten som kontrollør. I de lande med den engelsk-amerikanske velfærdsmodel også kendt som residualmodellen, har man traditionelt lidt kommunist fobi, hvilket er en af grundene til de lavere skatter og afgiver.
Det er gratis at oprette en konto