Øjenvidneberetning fra Utøya massakren

Fredag d. 22. juli var jeg på ferie med min familie i Norge, i et sommerhus vi havde lejet. Om eftermiddagen da klokken ca. var 17.00, besluttede vi os for, at vi ville ud og sejle, i en sø der lå i nærheden af sommerhuset. Da vi havde sejlet et stykke tid, var det som om, vi kunne høre nogle skud. Vi troede det var en krybskytte, der var på spil efter Bukke. Efter der var blevet skudt flere og flere skud af, begyndte vi at blive mistænksomme, på at det kunne være noget andet, for det var da voldsomt mange skud på ingen tid. Udover at vi kunne høre de mange skud, kunne vi også høre mange skrig og råb. Det var også nogle af grundene til, at vi blev mistænksomme på, at der var noget galt. Vi sejlede meget langsomt tættere på en lille ø, hvor vi kunne høre, at skuddene og råbene kom fra. Vi var meget bange, for vi vidste jo ikke, hvad det kunne være, så vi var også meget forsigtige. Da vi kom tættere på, kunne vi se, at der var en masse mennesker der sprang i vandet, og prøvede på at svømme ind mod land, som om de flygtede fra noget. Og i vandkanten ved øen kunne vi se, der lå en masse mennesker som om de var døde. Efter vi havde siddet et stykke tid og kigget over på øen, for at finde ud af hvad der skete, kunne vi se, at der gik en mand derovre i politiuniform, og vi så, han havde en riffel. Alle prøvede, på at løbe væk fra ham, men de blev alle skudt ned. Nogle af dem der forsøgte, at svømme ind mod land svømmede hen til os, for så at sejle ind til land. Min første tanke da, jeg så manden i politiuniformen, var at, hvorfor ville politiet da skyde efter nogle af de mennesker, hvad har de da gjort politiet. Da manden ovre på øen opdagede, at bådene ude på søen hjalp nogle af dem fra øen ind på land, begyndte han at skyde efter bådene. På det tidspunkt var jeg for alvor bange, men jeg kunne ikke rigtig indse, hvad det var der skete. Min eneste tanke var bare, at vi skulle ind på land. Da vi havde omkring 5 personer i båden, sejlede vi ind til land. På vej ind til land kunne man se hvor chokeret og kede af det, de var, dem vi havde med i båden. Det værste var, at det kun var en masse unge mennesker på omkring min alder.