Uanset hvor meget vi søger i vores samfund for at finde en definition på kunst, skal vi lede meget længe, for at finde en. Der findes igen definition, så man må danne sin egen. De store kunstnere som Leonardo Da Vinci og Asger Jorn, mente selv at kunst er, hvor beskuerne selv tolker deres svar på, hvad kunst er i et specielt objekt, og at de reflekterer og tolker over, hvad kunstnerens hensigt er.
Nogle kunstnere går også lige til grænsen, så man kan begynde at diskutere om deres kunst har en morale. Hvis man tager ”Fisken i blenderen”. Kunstnerens store mål med ”Fisken i blenderen” var at skabe en kæmpe debat i Danmark, og det gjorde han også, samtidig med, at han fik en stor omtale i Danmark og de omkringliggende lande. Kunstnerens hensigt var også at se, hvor ondskabsfulde og moralske menneskeheden var, og om de turde trykke på knappen for at se, hvad der ville skete. Der tænker jeg lidt, hvor er kunstnerens morale og gode fornuft? For jeg synes det er dyreplageri, at udnytte dyr på den måde, for at se, hvordan mennesket er, og det skabte også rigtig stor debat i Danmark.
Journalisten Nanna Goul udtrykker det i sin tekst fra Weekendavisen d. 2. marts 2012, hvor hun diskuterer, om det er kunstens pligt at debattere voldsomme begivenheder i samfundet. ”Den morderne, fortællende kunst har altid fremkommet med sine bud på, hvordan vi skal forstå og forklare afgørende omvæltninger og begivenheder i samfundet - uanset hvilken karakter, begivenhederne så har haft”. Igennem kunst kan kunstnerne udtrykker deres meninger om nogle hændelser, der er sket, men der burde være en grænse. Nanna Goul bruger et eksempel med et teater stykke af dramatikeren Christian Lollike til at understøtte sin holdning til samfundsdebatterende kunst.
Det er gratis at oprette en konto