Grundstofferne i 1. hovedgruppe har alle én elektron i yderste skal. Elektronerne i de inderste skaller er fordelt lige som i ædelgasserne. Hydrogen er også placeret i 1. hovedgruppe. Hydrogen kun har én elektron i alt og ligner ikke de andre grundstoffer særligt meget, men man har valgt at lade den blive stående.De seks andre grundstoffer i 1. hovedgruppe kaldes alkalimetaller og har let ved at afgive den yderste elektron og dermed danne positive ioner.. Sker dette vil resten af atomet have samme antal og fordeling af elektroner som en ædelgas og dermed opfylde oktetreglen.
Hovedgruppe 2.
Grundstofferne i 2. hovedgruppe har alle to elektroner i yderste skal. Elektronerne i de inderste skaller er fordelt lige som i ædelgasserne. Disse stoffer kan opfylde oktetreglen ved at afgive to elektroner og derved danne dobbelt ladede positive ioner.
Hovedgruppe 3,4,5 og 6.
Grundstofferne i 3., 4., 5. og 6. hovedgruppe har henholdsvis 3, 4, 5 eller 6 elektroner i yderste skal. De øvrige elektroner i de inderste skaller er fordelt lige som i ædelgasserne. Grundstofatomerne i 3. hovedgruppe kan opfylde oktetreglen ved at afgive tre elektroner og derved danne tredobbelt ladede positive ioner.Grundstofatomerne i 5. og 6. hovedgruppe kan opfylde oktetreglen ved at optage henholdsvis 3 og 2 elektroner. Atomerne dannes så tredobbelt- og dobbelt ladede negative ioner.
Det er gratis at oprette en konto