Børns liv før og nu

Det er onsdag morgen, min mor kommer ind og vækker mig, jeg skal op og i skole. Jeg gør mig klar og tager min skoletaske på og stiller mig ud til min cykel. Så venter jeg på min lillebror, og når han er klar cykler vi til skole. Da vi kommer op på skolen ringer jeg med min MOBILTELEFON til min mor og siger vi er kommet godt frem. Jeg går ned i min klasse. Klokken ringer og vi går op og står på række, Elisabeth kommer ned og siger i skal gå ind, og så starter skolen. Når jeg kommer hjem fra skole tager jeg hjem og laver lektier eller tager til dans, dansen varer tit længe så jeg kommer sent hjem nogle dage. Sådan er en normal dag for mig, men sådan var den slet ikke dengang.

I de første 40–50 år af 1900-tallet måtte mange børn arbejde for at tjene penge til familiens daglige ting. I de sidste 50 år har børn arbejde for at skaffe nogle flere lommepenge til SIG SELV. Når folk i dag tænker på barndom, forbinder de fleste det med en tidspunkt i deres liv uden pligter og ansvar, bare leg. Barndommen som begreb er imidlertid noget nyt. Men der er stor forskel på, hvordan de har arbejdet gennem tiderne. I dag er der stort set ikke nogen børn, der begynder at arbejde før de er 13-14 år. Men sådan var det ikke for 100 år siden. Det var ofte nødvendigt at børnene arbejdede, hvis familien skulle overleve. Det var almindeligt, at selv små børn arbejdede i hvert fald de børn der tilhørte de fattigste familier. Efterhånden som loven gjorde det svært for børn at arbejde på fabrik, måtte de finde noget andet arbejde. Mange af drengene tjente en lille skilling ved at være mælkedrenge om morgenen, men det kunne så være svært at holde sig vågen i skolen. For de skulle nemlig starte tidligt, hvis mælken skulle nå ud til butikker og private hjem, inden dagen rigtig startede. De mødte ofte før kl. 5 om morgenen og kørte med kusken rundt i byen. Og mælketuren var først færdig kl. 8, hvor drengene så skulle i skole resten af dagen.