Brigitte Blobels ungdomsroman ”Kliken” er udgivet i 2004 af Branner og Korch.
Den foregår i nutidens Tyskland og handler om den 14-årige Lara Weisskamp, der gradvist udstødes af sin klike. Igennem sin dagbog beretter hun om, hvordan det hele begyndte med Sonja, Carus og alle de andre. Engang var alting helt fantastisk. Lara var kæreste med Carus og hendes bedste veninde var Sonja. De udgjorde sammen med fire andre en fast klike, som lavede alt sammen. Tog til fester, gik i biografen, tog på skovtur osv. En dag beslutter de at overnatte i skoven, men midt om natten får en af drengene forfærdelige mavesmerter. Lara, som er den eneste ædru, må hente hjælp. På hospitalet får drengen stillet diagnosen sprængt blindtarm, og Lara må afsløre vennernes gevaldige alkoholindtag. Fra den dag føler hun sig ikke længere inde i varmen. Klikens medlemmer har fået stuearrest og er blevet frataget lommepenge, fordi de havde drukket uden tilladelse og i uansvarlige mængder. Alt sammen bebrejder de Lara. Til en af deres sædvanlige fester i Loppecirkus, som er et slags ungdomshus, skal det vise sig at gå helt galt. Carus fortæller hende, at han har fundet sig en ny pige, og alt hvad vennerne gør for at trøste, er at tilbyde hende stoffer. Lara er den eneste i gruppen, der ikke har prøvet – og ikke har lyst til at prøve den slags, og eftersom de mener, at man skal være alle for én, smider de hende ud. Ikke engang hendes bedste veninde Sonja, gør det mindste for at bevare deres venskab, og nye venner er ikke helt lette at finde. Samtidig får hendes mor en kræftsvulst.
Det er gratis at oprette en konto