I 1820 opdagede H.C. Ørsted at man kunne frembringe magnetisme med elektricitet. 11 år efter opdagede den engelske fysiker Michael Faraday at man kunne frembringe elektricitet ved hjælp af magnetisme, altså omvendt. Hvis man forbinder en spole med en voltmeter, og derefter stikker en stangmagnet ned gennem spolen, vil voltmeter flytte sig. Der dannes veksel strøm.
Hvis man putter en jernkerne ind i en spole der er tilkoblet et voltmeter, og drejer en rund magnet foran jernkernen, vil der komme veksel strøm. Når man så tilkobler rundmagneten med en el moter vil der kommer en mere jævn veksel strøm. Man har nu bygget en vekselstrømsgenerator. Dette fandt Michael Faraday ud af i 1831, hvor han også offentlig gjorde hans viden. Hans start teori var at med en konstant magnetisk styrke ville man kunne lave en konstant elektrisk styrke, men han fandt senere ud af de omvendte. Når magneten sættes ind i spolen vil voltmeteret bevæge sig fordi der opstår en spænding, og ligeledes når magneten trækkes ud. Dvs. at ændring i magnetfeltet kunne frembringe strøm. Når man så har en rundmagnet tilkoblet en moter, kan man lave en meget jævn spænding. Som du kan se på billedet. Induktion afhænger af spolens vendingstal, hvor hurtig magneten bevæges, og magnetens styrke. Retningen af induktionsstrømmens magnetfelt kan man finde ved hjælp af gribereglen: hold og spolen, så fingerspidserne holder peger i strømmens retning. Nordpolen vil da være til tommelfingersiden.
Det er gratis at oprette en konto