CO2 er imidlertid den væsentligste drivhusgas (udgør 72 % af den samlede mængde drivhusgas i atmosfæren), og har dermed indflydelse på den globale klimaændring, hvis gassen udledes i for store mængder i atmosfæren. En drivhusgas virker på den måde, at solens lys trænger ind gennem glasset. Når sollyset rammer jorden og planterne inde i drivhuset, bliver det meste af solenergien omdannet til varmenergi. Varmen kan ikke så nemt komme ned gennem glasset, derfor opvarmes drivhuset. Den samme effekt ses på jorden, hvor sollyset nemt kommer ned gennem atmosfæren, men varmen holdes tilbage. Ved alle former for forbrænding dannes der CO2, da forbrænding-sprocesserne medfører en iltning af brændslernes, der indeholder kulstof.
CO2 kommer for det meste fra energiproduktion og transport, og udslip af andre drivhusgasser, som metan (CH4) og lattergas (N2O), som især stammer fra landbrugets gødning og fra affald. Der findes så også 3 andre industrigasser, der er HFC som bruges som kølemiddel og til opblæsning af skumplast. PFC som er et kølemiddel og SF6 som anvendes især i støjisolerende vinduer. Men før menneskets brug af brændsel kom kuldioxid kun fra levende ting, som fx dyr, nogle svampe, bakterier og planter der blev nedbrudt.
Kulstoffets kredsløb
Planterne renser luften for kuldioxid, da det er den næring de skal bruge for at kunne vokse. De kan også få kuldioxid via vores udånding. Når en plante eller et dyr dør bliver det så nedbrudt af bakterier, som skal bruge ilt for at kunne udføre processen. Men hvis der ikke er ilt tilstede synker dyret under jorden og bliver langsomt til brændstofferne kul og olie, som kan tage op til flere millioner år, at blive. Når vi så brænder disse brændstoffer, kommer der mere kuldioxid op til atmosfæren.
Det er gratis at oprette en konto