Stilhed. Jeg træder ind i en verden af stilhed og fred. Hvide tæpper ligger fuld af hemmeligheder i skovens bund. Anemoner. Så smukke og fulde af håb, men alligevel venter de kun på at dø. Skovens stille rytmer banker i takt med mit hjerte. Mine øjne møder mandens grønne. Som den højeste, står kronen frit og modigt i den blå himmel. Hævet over bøgetaget. Eventyrligt sn-or humlen sig langs træerne. Røde roser lyser op i det grønne. Jeg træder mod mørkets skov. Rose-ntornen borer sig uventet i min hud, så det røde breder sig i kontrast.Mandens kniv blænder mine øjne. I sommerhuset ligger jeg. Jeg er rød.
Itu skæres mine grangrønne øjne af lysets styrke. Prikkerne i loftet er små og sorte. Så små at de næsten er umulige at se. Mine spinkle hænder lader jeg langsomt glide over jernstangen på siden af sengen. Væggene er kongeblå og krakelerede. Mit kastanjebrune hår ligger spredt i en cirkel på hos- pitalspuden. Brunt på hvidt. Tøvende studerer lægen iført hvid kittel mig. Forskellen mellem kvind-ens spøgelseshvide hår og huden er ikke at ane.
”Ved du hvorfor du er her?” kvindens sagte røst er behaglig.
I cirkler suser vindens lydte slag. Blæsten tuder. Prikkerne i loftet er at ane. Større end før. Hendes mundvig trækkes over i et overbærende smil. Gabende må jeg gnide mine øjne.
Det er gratis at oprette en konto