”NETTO og fakta” er en novelle skrevet af Jan Sonnergaard. Den er fra novellesamlingen Radiator, udgivet i 1998.
Resume
”NETTO og fakta” handler om en mand, Jesper Nielsen, som bor i en lejlighed i nordvestkøbenhavn. Jesper Nielsen har ikke haft arbejde i lang tid, og han er fattig. Novellen beskriver meget den sociale bund i Danmark og er meget negativt anlagt. Dens primære fokus ligger på det at være en social taber og det at være fattig.
I starten af novellen snakker Jesper om reklamer, om hvor hvilke reklamer bliver sendt til. Altså snakker han om, hvilke socialgrupper, der bor hvor.
Han snakker også meget om det billige i Netto og Fakta. Han bryder sig ikke meget om
alt det lort, de sælger der. Han siger også, hvad han selv køber, og hvor lidt penge han har. Han er på dagpenge og har været det i seks år. Jesper er ikke særlig glad for samfundet. Han beskriver sygehusvæsenet, og hvordan de sparer. Ifølge ham, vælger de, hvem de vil behandle, og hvem de ikke vil behandle. Han mener, at de vælger folk som ham fra.
Senere i novellen møder han Marianne, hans ekskæreste. De snakker om, at han skal i arbejde. Da hun er gået, kritiserer Jesper hende og Jesper går derefter forbi en kiosk. Der står en kø af småborgerlige mænd, der håber på at vinde i lotto. Han stopper op og betragter mændene. Det glæder ham, at også folk som har det godt håber på det bedre.
Det er gratis at oprette en konto