Uro i forstæderne handler om en forstad, hvor alle er ens. En dag flytter der en ny og andeledes mand ind i forstaden. De andre fra forstaden er helt overbeviste om at han er en kannibal, og kan derfor ikke sove om natten. De beslutter at tage hjem til ham og konfrontere ham og så æde ham.
Komposition
Novellen starter med et medie res. Læseren kommer direkte ind i handlingen, her hovedfortællerens tankestrøm og allerede her for vi præsenteret en af novellens tematikker nemlig et ubehag ved noget som er fremmet. Novellens tematik som her blev præsenteret løber gennem hele teksten og driver handlingen frem. Læseren får gentagene gange at vide at fortælleren og hans omgivelser føler et ubehag ved en fremmed person som er flyttet ind. Det er denne tilflyttede person som udgør novellens fremmedlegeme og som derfor til sidst må destrueres. Rent konkret sker dette ved at den tilflyttede bliver spist. Afslutningen åbenbarer en overraskelse nemlig at det fremmede ved fremmedlegemet er en kannibal. Det bliver først afsløret til slut i novellen at han er en kannibal. Dvs. at dette fravær af viden om det fremmede ved tilflytteren har mystificeret læseren gennem hele novellen. Novellen slutter med fortælleren og hans omgivelser spiser den fremmede fordi han er en kannibal men vi får at vide han er det andet end i fortællerens tanker og suspensioner at dette er sandt. Fortælleren trækker hvad der grundlæggende er galt ved den fremmede til de sidste 5 linjer. Læseren bliver overrasket når han får at vide af fortælleren at den fremmede er en kannibal fordi læseren har gået og bygget sin egen fordomme om den fremmede og så til sidst får at vide han er en kannibal.
Det er gratis at oprette en konto