Fortælleren er en pige der hedder Agnes og som går i klassen. Jeg tror lige den type fortæller er valgt for bedre at kunne skabe et billede af historien i hoved fordi hun er en del af det og derfor ser det som det er og også fordi hun er barn og derfor har andre tanker end hvis det skulle have været en voksen eller ukendt fortæller. Hun er også en af de neutrale i klassen, dvs. ikke en af de mærkelige eller populære. Hun er der bare og ser det hele fra alle vinkler og er måske også derfor blevet gjort til fortæller i bogen.
Fortælletiden er på ca. et skole år, for bogen starter når de starter i 7 klasse og slutter når skoleåret er slut og de bliver spredt til større skoler i både nord, syd, øst og vest. Den fortalte tid er i 1990’erne. I starten troede jeg at den var fra starten af 70’erne indtil man fik at vide at der stod fra 1990 til 1992 på lille Emils gravsten på s. 47 i bogen.
Klassen og dem der går i den er de vigtige personer i fortællingen, for det er dem i klassen der laver dyngen af betydning osv. Klassen starter med at være en normal klasse indtil Pierre Anthon går ud af klassen fordi han mener at alt betyder intet og de vil bevise overfor ham at noget rent faktisk betyder noget. I starten er det små ting de kræver men efterhånden som klassen bliver mere og mere opsatte på at bevise det modsatte bliver det voldsommere og mere personlige ting der skal på dyngen. Og jo mere betydningsfuld tingen personen har lagt på dyngen var jo mere betydningsfuld og ondskabsfuld ting skulle den næste ligge på.
Det er gratis at oprette en konto