Ergonomi, muskler og rygsøjlens anatomi

En muskel er opbygget af muskelceller som hedder muskelfibre, de kan være få millimeter til fire centimeter.Tværstribet muskulatur.- Mange cellekerner- Laver bevægelser- Beskytter indre organger og store blodkar.- Laver varme til kroppen.- Depot for kulhydrater til muskelarbejde.- Polstre skelettet.- Udtrykker kommunikation.- Musklerne er samlet i bundter og omgivet af en hinde af bindevæv og hæfter fast til knoglerne som sener.- Tværstribede muskler er arme og ben, åndedrætsmuskler, bugmuskler, mimiske muskler, tværstribede ring muskler. Glat muskulatur.- Cellerne er spidse i begge ender og med kun en kerne.- Sidder i muskulaturen.- Indeholder mange cellekerner. - Cellerne kan være alene eller bundter.- Cellerne er langsomme men meget udholdende.- Styres af autonome nervesystem.- Musklerne tilpasser sig kroppen.- Der findes glatte muskler i blodkarrenes vægge, i hårmuskler og i alle indre organer mm.- Ex er huden, når det er varmt åbnes porerne og blodet trænger ud i huden for at komme af med varmen.- Når det er koldt, trækker blodkarrene sig sammen og blodet fjernes fra huden, man får gåsehud. Hjerte muskulatur. - En blanding af glat og tværstribet muskulatur. - Har kun 1 cellekerne. - Muskulaturen findes kun hjertemusklen, myocardium.- Opbygget som tværstribet muskler. - Kun en kerne som i glat muskulatur.- Ligger flettet ind i hinanden.- Satellitter der sender beskeder til muskelceller og modtager beskeder fra det autonome nervesystem i hjernen.- Hjertemuskulaturen arbejder ud fra en bestemt rytme. - Der sidder et hindis bund rundt om hjertet. - Hjertet er opdelt i 4, højre forkammer, højre hjertekammer, venstre forkammer og højre hjertekammer. - Der løber blod gennem hjertet, rød=O2 og blå=CO2. Knogler. - Knogler bruges til at støtte og afstive kroppen,- Kroppen indeholder 206 stk. - Sørge for at musklerne har noget at sidde fast på. - Beskytter indre organer, specielt hjertet, lungerne og hjernen.- Producere røde celler.- Knoglevæv består af knogleceller, der ligger i en masse kalk, fosfat og protein. Det giver knoglen styrke og elasticitet. Rørknogler, flade knogler, uregelmæssige knogler. - Blødt knoglevæv, spongiøs substans, inderst- Hårdt knoglevæv, kompakt substans, yderst.- Knoglehinde periost udenpå knoglerne- Knoglerne har forskellige udseende der er 3 typer- Rørknogler findes i lårbenet, armeflade knogler findes i brystkassen og kraniet og ansigtets skelet, bækkenet.- Uregelmæssige knogler findes i rygsøjlen, fødder og hænder.LED - Et område hvor to eller flere knogler forbindes.- Der skelnes mellem: ægte og uægte led. Ægte led har:- Led hoved og led skål- Led brusk- Led kapsel- Led hule med væske- Ægte ked inddeles i forskellige led typer. - Kugleled, hoften og skulder.- Hængselsled, knæ- og tå og fingre led. - Dreje led, albuen.- Glide led, foden og hænderne, ryghvirvlerne.