Stemningsreportage: en markedsdag i uvejr

Stemningsreportage (jeg har skrevet ud fra billedet af Christen Købke)

Jeg går fløjtende ned af gaden, smiler til de gamle damer og hilser på alle børnene. Jeg ser en gammel hjemløs mand sidde op af en sten, jeg for medlidenhed med ham og lægger en skilling i hans hat. Han smiler overrasket og siger pænt tak. Der er marked længere nede af gaden i dag. Mange mænd og koner kommer gående med forskellige ting, som de vil sælge på markedet. Jeg ser både heste, køer, geder og æg, men også store røde æbler, spændstige grønne pærer og ny opgravede kartofler. Jeg har fået nogle skillinger af min far jeg må bruge på markedet, det er jeg meget glad for. Jeg skal mødes med min veninde længere nede af gaden, hun hedder Ida. Vi skal på marked sammen. Jeg ser det store træ som min lillesøster og jeg samler kastanjer ved hvert efterår. Nu er der ikke mange tilbage, da det er ved at blive vinter.

Jeg ser Ida længere nede af gaden, hun vifter med arme og ben for at få min opmærksomhed.

Jeg får øje på hende og løber hen til hende. Vi går hen til markedet.

Vi kommer derhen og jeg kigger lidt rundt. Jeg får pludselig øje på min gamle tante Elisabeth, hun står i en bod og sælger kager, boller og hjemmebrygget saft. Vi går over til hende for at hilse pænt. Vi får et glas saft, saften er lidt sur, den smager meget af brombær, men også af noget anden som jeg ikke kan beskrive hvad er. I hendes bod sælger hun hjemmelavet brød, kage og saft. Vi drikker den sure saft op, siger farvel til Elisabeth og går videre. Jeg ser en sød, lille ged, vi går over og kæler den. Jeg spørger den unge herre hvad den hedder, han svarer ”den har ikke noget navn, men i må gerne finde på et”. Jeg smiler og siger ”hvad med Theodor?” Manden smiler og spørger om jeg vil købe den. Jeg ryster på hovedet og siger jeg ikke har penge nok. Vi smiler, siger farvel til geden og den unge herre og går videre. Pludselig mærker jeg en regndråbe på min næse, jeg kigger op i himlen og ser skyerne er helt grå. Jeg fornemmer at det trækker op til regn. Ida kigger også op et lille øjeblik, men vi vender i samme sekund hovedet bagud, da vi hører en hest skrige. Vi ser en hest gå helt amok, den pruster højt, stiller sig på bagben og sparker til bordet ved siden af den. Vi kigger på hestens lille facade i noget tid. "Jøsses den hest er aggressiv" siger jeg, Ida nikker og peger skræmt hen på en mand. Manden står med et brandvarmt stempel i hånden, som han lige har brændemærket hesten med. Jeg får det dårligt af at se hesten lide, så jeg vender hovedet og prøver at glemme det. Pludselig lyder et brag fra himlen og det begynder at regne, storme og tordne. Ida og jeg skynder os ind under et træ. Mænd og koner skynder sig få pakket sammen. Pladsen begynder så småt at blive tømt fra mennesker og dyr. Konen med de store røde æbler og grønne pærer, løber så hurtigt af sted, at hun taber et æble. En lille dreng skynder sig hen og tager æblet, han tager en stor bid og løber over til sin mor.