I dag bruger mennesket mange forskellige slags metaller til mange forskellige formål. Mennesket bliver ved med at designe nye metaller til helt specielle formål. Du vil nu blive præsenteret for de mest væsentlige ting, som indgår i emnet ”Jordens skatte”.
Deformation: Deformation sker når man bøjer metallet eller banker på det. Man kan mærke metallet bliver hårdere på området, hvor det blev bukket. Der er fordi, det bliver trykket sammen og danner, det man kalder linie-defekter. De danner et stærkt net, der hærder metallet. Derfor kalder man det også, at deformationshærde metallet.
Legering: En legering består af to grundstoffer, som enten kan være en opløsning eller en blanding. Mindst et af grundstofferne skal være et metal. Legeringer designes normalt, til at have egenskaber, som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.
Korrosion: Korrosion er et ord for, at de frie metaller vender tilbage til deres oprindelige tilstand: som salte og mineraler skjult i jorden. Dette sker via luften og vandets påvirkning. Korrosion kan være kemisk eller elektrokemisk. Korrosion af jern giver f.eks. rust.
Spændingsrækken: Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige metaller opløses. Jo lettere et metal går i opløsning, jo større bliver spændingsforskellen mellem metal og vand. Et metal i vand kaldes også for en elektrode. Man kan ikke måle spændingsforskellen med vand og elektroden, men godt med to elektroder. Spændingsforskellen er det samme som forskellen mellem de to metallers elektrodespændinger. Jo lavere elektrodespænding, jo større evne har metallet til at gå i opløsning. Man kan stille metallerne i rækkefølge efter størrelsen af deres elektrodespænding. Den rækkefølge kaldes for spændingsrækken. Hydrogen har en elektrodespænding på 0 V. Metaller med en højere elektrodespænding end hydrogen, som f.eks. guld, vil ikke opløses i syre. Derfor kaldes disse for ædelmetaller.
Det er gratis at oprette en konto