Hvert år bruger Danmark flere milliarder kroner på, at udsende de danske soldater. Familierne og vennerne står altid parat i lufthavnen for at sende deres sønner eller døtre, venner eller veninder af sted i krig. De pårørende står alle sammen tilbage, med lidt af en følelse af at have tabt. De kæmper, hver gang i håb om, at soldaterne ombestemmer sig til at blive hjemme. Synes soldaterne virkelig, at det er hele livet værd?
- Jeg spurgte min egen mor om, hvad hun egentligt ville sige eller gøre i en situation, hvor at jeg ville vælge at drage i krig i Afghanistan. Hun kiggede bare på mig og vidste ikke rigtig, hvad hun ville vælge at svare, hun havde lidt en tom følelses inden i. Selvom hun ikke rigtig fik sat så mange ord på mit spørgsmål, gjorde hendes tilstand og hendes blik bare noget ved mig, som gjorde at jeg aldrig ville vælge at tage i krig. Men ingen stopper mig i at tage ind til militæret og få min vernepligt.
Danskere i krig
Jeg som menneske, har aldrig forstået, forstår stadigvæk ikke og kommer aldrig til at forstå, hvorfor at man går i krig. Jeg vil ikke vælge at forstå, at det hjælper noget, at slå flere tusinde mennesker ihjel, for at nå til enighed. Jeg synes det er så langt ude, at folk bruger magt og våben til at nå så langt, at de dræber både civile, men også skyldige
Det er gratis at oprette en konto