1 / 3 sider - klik for at bladre

Månelandingen: Konspirationsteorier og fakta

Det er gratis at oprette en konto

Månelandingen: Konspirationsteorier og fakta er en fysik/kemi-opgave til Tidligere end 8. klasse. Fylder 3 sider (935 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 20. januar 2012.

Denne opgave undersøger månelandingen, Apollo-programmet og de udbredte konspirationsteorier. Den redegør for NASAs historie, Apollo 11-missionen og Area 51. Opgaven præsenterer argumenter for og imod, at mennesket har været på månen, og konkluderer på baggrund af en kritisk vurdering.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid opgave der undersøger månelandingen, Apollo-programmet og konspirationsteorier. Den præsenterer argumenter for og imod, og konkluderer klart. God struktur og faglig substans.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • apollo 11
  • area 51
  • argumenter
  • fakta
  • konspirationsteorier
  • månelanding
  • nasa
  • neil armstrong
  • rumfart
  • rumprogram

Vi vil prøve at undersøge hvad der taler for og imod at de har været på månen, så har de virkelig været på månen? Og vi vil finde ud af vi selv tror på, vi vil også prøve at sige argumenter for vores mening. Vi vil også undersøge hvad NASA er, hvad Area 51 er og vi vil finde ud af noget mere om Apollo 11.

Afhandling:

Apollo programmet:

Apollo programmet skulle være det sidste trin på vejen i NASAs bestræbelser på at sende et menneske til månen, men man løb en i en række problemer, for det var nødvendigt at foretage mange ændringer på det dråbeformede rumfartøj. Og den 27. februar 1967 ramte tragedien projektet. Under en øvelsesnedtælling for Apollo 1 antændte en gnist den rene ild inde i rumkapslen. Rumkapslen brød i brand og astronauterne Gus Grissom, Ed White, og Roger Chafee blev dræbt på stedet. Der skulle nu gå 19 måneder før et bemandede Apollo rumfartøj lettede fra jorden. Den 9. februar 1969 gik det bedre. Man foretog en vellykket affyring af en gigantisk Saturn 5-raket, der medførte en ubemandet Apollo 4-kapsel – nu var den raket, der skulle sende astronauterne til Månen, klar. NASA foretog yderlige to ubemandede affyringer, før Apollo 7 blev sendt op med mennesker om bord. Men da man kun havde nået en enkelt bemandede flyvning var man kommet bagud i programmet. Der måtte gøres nået. Man nået et langt spring frem med Apollo 8, der blev sendt op med en Saturn 5-raket. Den første astronaut James. A Lovell, Frank Borman og William A. Anders en tur rundt om Månen. De landede ikke på den, men de var de første, der oplevede at se jorden som en planet. Deres rumskibe kredsede rundt om månen juleaften 1968 og sendte fjernsyns billeder tilbage af blåhvid Jord, der svævede rundt i det mørke verdensrum. Apollo programmet fortsat det for fuldfart. Apollo 9 medførte et månemodul, der gjorde sig af sit kommandomodul, og vendte tilbage igen under et kredsløb omkring Jorden. Apollo 10 genførte den samme operation, men i et kredsløb omkring Månen. Nu var alle brikkerne klar til, at NASA kunne sende et menneske op til Månen. Saturn 5-raketten var kraftig nok til at løfte modulerne fri af Jordens tiltrækningskraft, og månemodulet var i stand til at forlade sit kommandomodul og vende tilbage igen. Man vidste også, at mennesker kunne overleve i lange perioder ude i rummet og vende velbeholdet tilbage til Jorden. Det eneste, NASA ikke vidste, var, om månemodulet kunne lande på månen og stige op fra den igen. Det kunne man finde ud af ved at forsøge og se, hvad der skete.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver