I kronikken ”Den globale vals” skildrer Thore Bjørnvig hans erfaringer og hvad han syns om de unge mennesker der rejser med en rygsæk rundt om jorden. Hans hovedtemaer er flugt, ideologier og virkeligheden. Der kommer også hans syn om samfundet til syne.
Thore Bjørnvig beskriver, hvorfor de unge rejser med rygsæk til asien eller sydamerika. Hans siger, at de flygter fra hverdagen. 1980 - og 90’ernes ungdom søger efter noget nyt og det er efter Bjørnvig, sex og narko. Ungdommen er forkælet og uansvarlig. Der er bleven forkælet af samfundet. De tør ikke, at tage ansvar for deres eget liv og lige derfor flygter de nemlig til lande som Nepal. Efter Bjørnvigs mening er de gode rejsende er dem som tager på charterrejse eller tilrattelagte turrejser. Fordi ellers bliver lokalsamfundet ødelagt af de unges ”skrald”. Bjørnvig siger derefter, at han selv har været på sådan en rygsæksrejse. Og nu efter to år har han fundet ud af, at det sletter ikke var så godt. Til sidst kommer han til en slags konklusion, hvor han undrer sig over flugten af ungdommen. Han tror, at det er lidt naivt hvis man er so vildt med at rejse.
Thore Bjørnvigs argumentation er i starten lidt mærkeligt. Han starter med, at Danmark aldrig havde det bedre, og det kan jo godt begrundes med den almene velstand der startede i halvfemserne. Men så siger han, at de unge er bleven helt anderledes. Efter hans synspunkt har de fået ”langt hår” og de ”boller i flæng”. Ikke nok, de søger også alternativer til kristendommen og kapitalismen. Men han har ikke nogen statistikker eller lignende som hans argumentation kan begrundes. Med den argumentation fortsætter han idet han siger, at de unge tager narko på deres rejser. Så karakterisere Bjørnvig også dem som bestiger bjerge. Han siger faktisk, at det at rejse er en trend. ”(...), om North-Face-jakken nu også sidder bjergstigeraktigt nok i glasset på en Coca-Cola-automat på hovedgaden i Katmandu. Og han bruger bevidst ordet Coca-Cola. Coca-Cola-automaten er ikke kun en automat, det er de andre unge. Han skal se godt ud i miljøet af ungdommen. Han skal have et godt image og han skal have noget han kan sige til de andre når han kommer hjem. Så kommer han til det man egentlig skulle lave. Så han giver forslag, hvordan man kunne lave det bedre. Efter det vil han begrunde sine argumenter han sagde i starten. Han siger, at han selv har erfaringer i rejserne unge gør. Så alt det han i forvejen sagde, begrunder han kun med, med sine egne erfaringer. Men stadig kommer man til at tænke, at alle dansker, som er ung tager narko og er hippier. Til sidst bliver han næsten lidt selvkritisk, ved at sige, at det kun møder ham personligt. Men så kommer han tilbage og siger igen at der er virkeligt noget galt ved den danske ungdom.
Det er gratis at oprette en konto