Artiklen Fremtidens mangfoldige nyheder, der er skrevet af DR’s nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen og bragt i magasinet Prent 2006, omhandler journalistikkens store udfordringer ved fremtidens nyheder og mediernes rolle i samfundet. De nye medier har konsekvenser, der ifølge Lisbeth Knudsen vanskelige at forstå dybden af, da de skaber en stor mangfoldighed i mediebilledet. Mangfoldigheden skabes i både indhold, formater, målgrupper og dramaturgisk indpakning, og dette medfører nye problemer og roller for journalister såvel som modtagere.
Lisbeth Knudsen omtaler i sin artikel manglen på ’gatekeepere’ af nyhedsstrømmen som en negativ side af mangfoldigheden. Hvor flowet af nyheder før var vertikalt mellem journalist og borger, er det nu i højere grad horisontalt, nemlig direkte mellem borger til borger. Dette rejser spørgsmålet om journalistens rolle – skal den defineres som en hoved- eller birolle, og er den overhovedet nødvendig. Journalistens monopol på vidensformidling mindskes.
Den tidligere vertikalitet gjorde desuden nyhedsstrømmen langsommere, hvorimod horisontaliteten øger hastigheden dramatisk. Ifølge Lisbeth Knudsen vil tabet på monopol og kampen for journalistikken om at retfærdiggøre sin egen rolle udmunde sig i mange live-rapportager, da medierne kæmper om at komme først med nyhederne. Der er med denne stigning af live-rapporter en stor sandsynlighed for dårligere nyhedskvalitet, fordi hurtigheden medfører en ringere redigering af nyhederne. Hurtigheden kan medføre en dårligere kildekritik, og man kan frygte at offentlige medier som TV2 og Danmarks Radio kan få problemer med at være først med nyheder og samtidig være kildekritiske nok. Hvis Danmarks Radio, som traditionelt står for seriøs kildekritik, fremover ser sig nødt til at slække på kvaliteten for at kunne følge med, vil troværdigheden også mistes. Rasmus Tantholdt er et godt eksempel på, hvad dårlige kilder kan medføre.
Det er gratis at oprette en konto