Han har fråde om munden, hvidt slim løber ned ad hagen, og hans øjne er sprængte af blod. Årerne i huden ses tydeligt, kun enkelte grove fuger skjuler den sagte pumpen. Han sidder alene og smiler inde i sig selv. Umiddelbart ser han trist ud, for han orker knapt at bevæge de runkne læber. Og selvom hans dage synes talte, så har han endnu stor glæde af fortiden. Minderne er hans lille Paradis, som ingen kan tage fra ham. Han er gammel, en ung mand der er blevet ældre.
Alt omkring ham er hvidt ... lagnerne, væggene, loftet, ja selv hans hud. Også hans tænder, der altid ligger et stykke fra ham, når han går til ro, er blanke ... de skinner. Det samme gør hans øjne, der fortæller historier om et langt liv - om lykken ved at dele livet med andre mennesker og om sorgen ved at miste dem igen. Man kan læse hans erfaringer i hænderne, i ansigtet, mens hans hjerte stadig synes uerfarent, åbent og sårbart; hver gang han tænker på hende, synes det som en ny begyndelse på en gammel historie. Sjæle kysser i mørket, der smiler. Af sted flyver de, hjælpeløse som børn og grænseløst elskende. Og fordi han drømmer, mens han er vågen, kender han til tusinde ting, som den, der kun drømmer, mens han sover, aldrig vil opdage.
Det er gratis at oprette en konto