Jeg tror, at samfundet motiv for hårdere straffe er, som der også bliver nævnt i artiklen, at politikerne vil vise at de kan udrette noget. Måske tror de at borgerne vil sætte et kryds udenfor deres navn hvis de går ind for hårdere straffe og mere tryghed. Der kan også være andre grunde som hævn- og retfærdigheds-motiver. Hævnmotivet betyder, at vi vil have hævn over ugerningen. Man mener, at den kriminelle, i nogle tilfælde, skal have samme straf som gerningen. For eksempel mener nogen at mord skal straffes med dødsstraf. Et øje for et øje og en tand for en tand. Retfærdighedsmotivet, der ligger tæt op af hævnmotivet, går ud på at der skal være en konsekvens af ens handlinger og at det skal straffes. Jeg mener at politikerne prøver at skabe falsk tryghed så vælgerne vil stole på politikeren. Men politikerne har ret i at tryghed er vigtig for borgerne, det er måske også derfor at folk vil have hårdere straffe. Tryghedsmotivet betyder at borgerne kan færdes på gader i sikkerhed og i samfundet. Jeg tror, at en del af grunden til at straffene allerede er blevet hårdere, er at man vil benytte sig af afskrækkelsesmotivet. Det betyder at man vil vise de andre borgere at kriminalitet ikke betaler sig og bliver straffet hårdt så det ikke er det værd. Jeg synes at vi burde benytte os mere af resocialiseringsmotivet. Resocialiseringsmotivet betyder at man vil have at den kriminelle bliver et forbedret menneske, der ikke begår kriminalitet. Man vil gerne have at den indsatte får bedre afsoningsvilkår, mulighed for uddannelse og måske endda psykologisk behandling. I Danmark ser de fleste på trygheds- og retfærdighedsmotiver og resocialisering er ikke så vigtigt for de fleste. Som der også stod i artiklen er USA et forbillede og vi vil gerne komme op på deres plan og ligne dem. Og USA har meget hårde straffe. I Danmark er vi som borgere meget informerede omkring velfærd og kriminalitet i Danmark og vi kan se og høre om de kriminelle. Jeg tror, at det skræmmer os at dårlige ting også kan ske for os. Derfor bliver der straffet hårdere når ugerningerne opstår.
Det er gratis at oprette en konto