1 / 3 sider - klik for at bladre

Kvælstof, gylle og våde enge: miljøpåvirkning

  • Biologi
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 7
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kvælstof, gylle og våde enge: miljøpåvirkning er en biologi-opgave fra 2008 til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 7. Fylder 3 sider (1.093 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for kvælstofforbindelser i gylle og fast staldgødning samt afgrøders kvælstofoptagelse over tid. Den forklarer denitrifikationsprocessen og diskuterer, hvordan våde enge kan begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandløbene, med fokus på miljømæssige konsekvenser.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Opgaven giver en grundig redegørelse for kvælstofkredsløbet i landbruget og miljøeffekter af gylle og våde enge. Indholdet er fagligt relevant og velstruktureret.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • afgrøder
  • denitrifikation
  • fosfor
  • gylle
  • kvælstofkredsløb
  • landbrug
  • miljøpåvirkning
  • nitratudvaskning
  • næringsstoffer
  • våde enge

1. Kvælstof er en gasart, som findes i jordens atmosfære, og som udgør 78% af den samlede atmosfære. Det er et meget væsentligt næringsstof for alle levende organismer. En landmand kan tilføre kvælstof til sin mark via gødning, organisk gødning eller ved dyrkning af bælgplanter.

Hvilke kvælstofforbindelser findes i gylle og i fast staldgødning?

Gylle er en sammenblanding af gødning (ekskrementer) og ajle (urin). 75% af den faste gødning er organisk bundet kvælstof, som indeholder ufordøjede planterester og bakterier, resten er bundet som ammonium (NH4+)

I gylle og staldgødning findes næringsstoffer fra planter, som er størstedelen af landbrug dyrs kost, samt mikronæringsstoffer som landmanden tilsætter i dyrenes kost Ud fra plantenæringsstoffer og mikronæringsstoffer findes der disse kvælstofforbindelser i gyllen og staldgødningen ammoniak (NH3), fosfor, kalium, magnesium, svovl, kobber, bor, zink og magnan.

b) Giv en forklaring på resultaterne i figur 1.

På figur 1 ses det, hvordan afgrøderne optager mere og mere kvælstof efter udbringningstidspunktet. I efteråret hvor roe- og bygkornene lige er blevet sået i marken, optager de ganske lidt kvælstof i forhold til foråret, hvor roerne skal trækkes op, og byggen skal høstes. Ud fra procenttallene kan der laves en lineær stigning. Det ses også af figuren, hvordan roer og byg fra første dag optager meget kvælstof, og er støt stigende gennem hele perioden på en mark, hvor der er brugt fast staldgødning, hvorimod en roe- og bygmark, hvor der er udspredt gylle har en lav kvælstofoptagelse de første 3 måneder, men er hastigt stigende de sidste måneder. Den viser også hvordan, at kvælstofoptagelsen af roer er større end ved byg. Dette kan skyldes, at byg har et højere organisk C/N forhold, som hæmmer de mikrobielle processer. Mineraliseringen sker løbende, hvilket man også kan se på optagelsen af kvælstof hen over månederne.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver