Redegør for hvordan biomassen af planteplanktonet i Arresø kan bestemmes.
Da planteplankton udnytter klorofyl til at absorbere sollys, så cellerne kan udøve fotosyntese, er biomassen af planteplankton i en sø direkte proportional med mængden af klorofyl i vandet. Vand får en grøn nuance takket være klorofyl, og en mere intens grøn nuance indikerer, at vandet indeholder mere klorofyl. Derfor kan spektrofotometri bruges til at påvise mængden af klorofyl i en vandprøve. Det opnåede klorofylniveau kan derefter oversættes til den relaterede algebiomasse. Høj absorbans betyder, at der er mange alger i vandet, da en prøve med meget klorofyl bliver mørkere og absorberer mere lys. En måde at lave forsøget på, har jeg ved en model beskrevet nedenfor:
Analyser figur 2 og forklar årstidsvariationen i kvælstofkoncentrationerne.
Figur 2 tyder på, at kvælstofindholdet i Arresø stiger hen over vinteren og topper i februar. Herefter falder koncentrationen gradvist og forbliver lav indtil ca. oktober, hvor den begynder at stige igen. Denne udvikling minder meget om den afbildede i figur 1 i betydelig grad. Der ser ikke ud til at være meget kvælstof i søen hele sommeren, da det tilsyneladende er blevet integreret i algernes biomasse. Som det ses på billedet, stiger kvælstofindholdet i løbet af vinteren som følge af udvaskning fra nærliggende gårde til Arresø på dette tidspunkt. Denne udvaskning sker i form af nitrit og nitrat fra kunstgødning samt ammonium og ammoniak fra husdyrhold. Når algernes vækstsæson starter, forlader disse stoffer hurtigt vandet, fordi algecellerne nemt kan optage dem og omdanne dem til organisk stof.
Det er gratis at oprette en konto