1 / 3 sider - klik for at bladre

Kredsløb i naturen: vand, kvælstof og fosfor

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kredsløb i naturen: vand, kvælstof og fosfor er en biologi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.305 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 11. december 2012.

Denne opgave redegør for de vigtigste kredsløb i naturen, herunder vandets, kvælstof- og fosforkredsløbet. Den forklarer desuden forskellen på organiske og uorganiske stoffer, beskriver fødekæder og fotosyntese, samt introducerer begrebet artsdiversitet. En informativ tekst om grundlæggende økologiske principper.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Gennemgang af centrale kredsløb i naturen samt organiske stoffer og fødekæder. Teksten er velstruktureret og informativ.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • biodiversitet
  • fosforkredsløb
  • fotosyntese
  • fødekæder
  • kvælstofkredsløb
  • organiske stoffer
  • uorganiske stoffer
  • vandets kredsløb
  • økologi

Vandets kredsløb er en evig cyklus, hvor vandet bevæger sig fra lag nede i jorden, ud mod søer, vandløb og hav. Derfra fordamper noget af det og falder igen som regn eller sne. Og så starter vandets bevægelse ned i jorden igen. For at forstå denne proces til bunds, er det nødvendigt at kende de faktorer der styrer vandets bevægelser.

Vandets evige kredsløb

Vandet i naturen er aldrig i ro; det bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der fordampning. Planterne optager vand fra jorden, og fra deres blade sker der også fordampning. Vanddamp kan vi normalt ikke se, men når den stiger til vejrs og kommer op i kolde luftlag, bliver den synlig som skyer. I skyerne forener de mikroskopiske små vandpartikler sig efterhånden til dråber eller iskrystaller. Når de er blevet tilpas store, falder de på grund af vægten ned mod jorden som regn og sne. Fra jordoverfladen vil en stor del af vandet fordampe igen. En anden stor del af nedbøren bliver optaget af planterne, og er med til at opbygge rødder, stængler, blade og blomster. Men meget af vandet i planterne vil hurtigt fordampe fra bladene.En del af den nedbør, der ikke fordamper, strømmer på jordoverfladen og gennem drænrør ud til vandløb, til søer og ud i havet. En anden del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand.I den øverste del af jorden bevæger vandet sig omtrent lodret nedad. Her er der både luft og vand tilstede i de bittesmå hulrum. Denne del af jorden kaldes den umættede zone. Hvis jorden er sandet, er vandets bevægelse nedad cirka fire meter om året. Er jorden leret er bevægelsen cirka en halv meter om året.Et stykke nede i jorden ligger grundvandszonen. Her er alle hulrum fyldt med vand. Toppen af grundvandszonen kaldes grundvandsspejlet. I grundvandszonen bevæger vandet sig mere eller mindre vandret mod områder, hvor grundvandsspejlet ligger lavere. En stor del af det allerøverste vand i grundvandszonen strømmer med en ganske svag hældning mod vandløb, søer og havet. Herfra fordamper vandet atter, og kredsløbet er sluttet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver