Mellem 1849 og 1920 opstod en ny gruppe i Danmark, som hed arbejderklassen. I byerne boede borgerskabet og arbejderne. Folk på landet var opdelt i godsejere, gårdejere, husmænd og landarbejdere.
Landbefolkningen
Godsejerne:
Der var 2.000 godsejere på landet. Det var dem der lå på overklassen i landet.
Det var dem der havde mest jord. Godsejernes politiske parti kom til at hedde Konservative.
Gårdejerne:
Dette var bønder med deres egen gård og så meget jord, at de kunne leve af det. De havde også hjælp ansat. Gårdejerne blev en stærk politisk gruppe i partiet Venstre.
Husmænd og landarbejdere:
Husmænd og landarbejdere var de fattigste på landet. Husmænd havde deres egen lille gård, men de arbejdede ligesom landarbejderne for en godsejer eller gårdejer. Mange af disse mennesker tog til byerne for at finde et arbejde.
Bybefolkningen
Borgerskabet:
De mennesker, der ejede de nye fabrikker, kaldes ”industri-borgerskabet”. De rigeste i byerne. De havde en god uddannelse, og andre i samfundet prøvede at efterligne deres måde at leve på.
Arbejderklassen:
Arbejderklassen opstod i byerne og især i København, da mange vandrede fra landet til byen for at finde arbejde på de nye fabrikker. De blev også politisk forbundet til Socialdemokratiet.
Arbejde:
Det daglige arbejde var bestemt af, om man var kvinde eller mand, eller om man boede på landet eller i byen. Det betød også noget, om man var rig eller fattig.
Det er gratis at oprette en konto