1 / 11 sider - klik for at bladre

Demokratisering og industrialisering i Danmark, 1849-1920

Det er gratis at oprette en konto

Demokratisering og industrialisering i Danmark, 1849-1920 er en samfundsfag-opgave, afleveret til karakteren 10. Fylder 11 sider (1.635 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 24. september 2014.

Denne opgave redegør for Danmarks demokratiske udvikling og industrialisering i perioden 1849-1920. Den beskriver Grundloven af 1849, kvinders stemmeret, fremvæksten af politiske partier og samfundsklasser. Desuden behandles industrialiseringens indvirkning på boligforhold, mode og kommunikation samt de store krige i perioden.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid historisk redegørelse for Danmarks demokratisering og industrialisering. God struktur og dækker mange relevante aspekter af perioden.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 1800-tallet
  • 1900-tallet
  • arbejderklassen
  • danmarkshistorie
  • demokratisering
  • grundloven 1849
  • industrialisering
  • kvinders stemmeret
  • politisk udvikling
  • samfundsklasser

Perioden mellem 1849 og 1920 var præget af demokratisk udvikling, som startede med Grundloven i juni 1849, der afskaffede kongens enevældige magt. Det Samtidig var det en periode, hvor ”det moderne” for alvor slog igennem i Danmark.

Demokratisk grundlov 1849

. I 1849 var over 50 % af befolkningen ikke del af det demokratiske system. Men fra 1915, hvor også kvinderne fik stemmeret

Industrialisering

Den moderne industri kom langsomt til Danmark fra 1850. dampmaskinen og en friere økonomi ( liberalismn) blev produktionen industrialiseret og organiseret i større fabrikker.

Den befolkningsgruppe, som arbejdede på disse fabrikker kaldes ” arbejdsklassen

Politisk billede

Dog havde kongen indtil 1901 stadig stor betydning for udnævnelse af regering og ministre.

Nye ideer

I kunsten beskæftigede man sig mere realistisk med, hvordan verden så ud, samtidig med at videnskaben problematiserede Guds position og rolle i verden.

Landbefolkningen

Godsejerne

De ca. 2.000 godsejere udgjorde overklassen på landet og var de største jordbesiddere og de udgjorde et konservativt element i samfundet. Politisk var godsejerne organiseret I partiet højre– det senere Konservative Folkeparti.

Gårdejerne

Der blev oprettet sparekasser, andelsforeninger og højskoler, hvilket styrkede den politiske bevidsthed, som kom til udtryk i partiet Venstre.

Husmænd og landarbejdere

Husmænd og landarbejdere udgjorde den fattige underklasse på landet. Det var fra denne gruppe, at mange vandrede til byerne i håb om at finde arbejde. Husmændenes politiske parti blev det senere Radikale Venstre.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver