1 / 3 sider - klik for at bladre

Lineær regressionsanalyse af Danmarksdemokraternes stemmer

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lineær regressionsanalyse af Danmarksdemokraternes stemmer er en samfundsfag-opgave fra 2025 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (444 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 20. maj 2026.

Denne opgave præsenterer en lineær regressionsanalyse, der undersøger sammenhængen mellem procentdelen af vælgere med videregående uddannelse i kommuner og Danmarksdemokraternes stemmeandel ved folketingsvalget 2022. Analysen viser en negativ korrelation og diskuterer årsager til populistisk stemmeadfærd i arbejderklassen og udkantsdanmark.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af stemmeadfærd ved folketingsvalget 2022 med brug af lineær regression. Giver god indsigt i sammenhængen mellem uddannelse og stemmer til Danmarksdemokraterne.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • arbejderklasse
  • danmarksdemokraterne
  • folketingsvalg 2022
  • lineær regression
  • politisk sociologi
  • populisme
  • stemmeadfærd
  • uddannelsesniveau
  • udkantsdanmark

9Lineær regressionsanalyse af Danmarksdemokraternes stemmer

(Tabel brugt til den lineær regressions analyse)

(Lineær regressions analyse af tabellen opgivet tidligere i dokumentet)

Forklaring af den lineære regressionsanalyseI min lineære regressionsanalyse har jeg prøvet at finde sammenhængen mellem procentdelen af vælgere, der har en videregående uddannelse i de givne kommuner, og antallet af stemmer, Danmarksdemokraterne fik ved folketingsvalget den 1.11.2022. Regressionsanalysen viser, at jo højere procentdelen af vælgere med en videregående uddannelse er i en by, jo færre stemmer får Danmarksdemokraterne.

Vi får en ligning til at regne ud, hvad antallet af stemmer, Danmarksdemokraterne vil få i en by, er. Ligningen er denne: y=?0,289?x+18,72Her er y mængden af stemmer, Danmarksdemokraterne får. Vores a-værdi, ?0,29, fortæller os, at for hver gang x stiger med 1 (x er procentdelen af befolkningen med en videregående uddannelse), falder Danmarksdemokraternes stemmer med 0,29 procentpoint. Men vores r2værdi er kun på 0,67, hvilket betyder, Uddannelsesniveauet kun forklare en 67% variation i Danmarksdemokraternes stemmer, mens de resterende 33 % må forklares på anden vis.

Man kan også se, at der flere byer der ligger lidt spredt ud fra vores tendenslinje. Men det er tydeligt på regressionsanalysen, at jo højere antal af borgere med en videregående uddannelse der er i en kommune, jo færre stemmer får Danmarksdemokraterne. Hvis man kigger på Frederikshavn og Hjørring

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver