  Side 1 af 1
|
|
||||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af GrundlovenGrundloven Ifølge grundloven 1849 var det kunne alle mænd over 30år, som havde egen husholdning og ingen understøttelse modtaget. De skulle også have indfødsret og en hvis årlig indtægt. Tjenestefolk og kvinder havde altså ikke denne ret. Disse folk blev altså ikke anset for at være værdige nok. Godsejere og husmænd havde altså lige meget ret til at stemme. Det startede småt, med at i 1837 blev Frederik d.6 presset til at oprette rådgivende stænderforsamlinger. Kongen skulle ikke nødvendigvis rette sig efter de råd, der blev givet, men han gjorde det ofte. I marts 1848 gjorde Hertugdømmerne oprør, pga. de ville have en fri forfatning. De nationalliberale gik til kong Frederik d.7, og forlangte en fri forfatning. Orla Lehmann som var de nationalliberales leder, truede kongen med revolution. Kong Frederik d.7 indførte den frie forfatning. Da grundloven kun er blevet ændret 4 gange, så betyder det højst sandsynligt, at det er svært at ændre den. Før grundloven kan ændres, så skal Folketinget være enigt om, hvilken ændringer der skal fortages. Der skal også være valg. Da der så har været valg, skal det nye Folketing godkende ændringen. Alle folk med stemmerettigheder, skal nu stemme. Hvis mindst 40% er i overtal, så bliver grundloven vedtaget. I 1953 blev grundloven ændret. Der skete en del ændringer, såsom at Landstinget blev afskaffet. Derimod blev Folketinget udvidet fra at der kunne være 149 medlemmer, til at der kunne være 175 medlemmer. Der blev også indført betinget kvindelig tronfølge, sådan at Frederik d.9's datter Margrethe kunne overtage tronen. Det parlamentariske princip bliver skrevet ind i grundloven. Det betyder så, at hvis et flertal i Folketinget har udtalt sin mistilliLignende opgaver |
|||||||||||||||||||
pdf-format (59KB) 
