Hvad er det vi har så travlt med?. Hvorfor glæder vi os til at blive voksne, komme ud af skolen få arbejde og job, måske sågar børn villa og vovse?. For at rende rundt og tørrer snot af tuden på unger?, for at høre på deres skrigeri når situationen ikke passer dem, for at vaske op i timevis og for at hører på svigermor, der nu igen er i krigshumør, hende man i øvrigt ikke kan udstå. Og når man så kigger i spejlet, hvad ser man så?. Man ser i hvert fald ikke den søde dejlige friske og glade pige på 20, som havde helt afhelveds til travlt med at blive voksen og få hele pakken. Så nu hvor vores ønske er gået i opfyldelse, man har fået hvad man ville og burde egentlig være godt tilfreds, ja hvad så?. Så kan man læne sig tilbage tænke på dengang man var en lille bekymringsfri pige. Dengang hvor man havde forældre til at ordne ting og sager for en. Man skulle måske allerhøjest tænke på at ordne sit værelse og den ugentlige tøjvask. Så var det så skolen og alt det der hørte til. Var det ’’alt’’ det man ønskede at slippe for, alle de forbandede lektier?. For hvad forventer man, det er jo ikke lutter lagkage, bare fordi man går ud af skolen. Nu er der så bare kommet hundrede andre små og store ting der skal gøres hver eneste dag. Der var heller ikke noget der hed samfund, nej nej, Ganske vidst var der de to ugentlige timer på skolen med såkaldt samfundsfag, men det var jo ikke ligefrem noget, der var inden for rækkevide de næste mange år. Man havde bare travlt med at blive seksten, for så kunne man jo komme ind på diverse diskoteker. Drikke sig i hegnet, og snakke om hvor fed gårsdagens fest havde været. Så følte man sig alligevel ikke helt lille mere, nej nu var vi næsten voksne!. Og så står man her 20 år ældre med rynker i hele hovedet, små fed og er overhovedet ikke nogen charmerende sød pige mere.
Det er gratis at oprette en konto