Jeg må indrømme at jeg haft svært ved at skrive dette brev. Jeg har brugt lang på at skrive det, men jeg kan ikke finde de rigtige ord. Jeg har haft det svært det sidste års tid. Da jeg fik at vide du var død blev det for meget for mig. Jeg begyndte at opgive skolen og lukkede mig selv inde. Det var ikke det samme uden dig. Jeg var bange for at jeg ikke kunne færdes i den virkelige verden uden dig. Jeg havde svært ved tanken om, at du var et andet sted og jeg overvejede op til flere gange at tage mit eget liv, men min mor fik mig sendt til en psykolog, hvor jeg kom på andre tanker. Det hele er selvfølgelig stadig lidt svært, du var trods alt min bedste ven og min kærlighed til dig var den største. Men jeg er kommet videre.
Din begravelse var rigtig smuk, og der blev sagt rigtig mange fine ord om dig. Din far holdte en rigtig flot tale under din begravelse, hvor han undskyldte for at have svigtet dig og sluttede af med at sige at han elskede dig. Din mor kom ikke, og det gjord mig ondt, for jeg vidste det var et af dine sidste ønsker, men du kender jo din mor. I dag bliver den anden gang siden din begravelse, at jeg tager hen og besøger dit gravsted. Sidste gang jeg besøgte det tog vi alle fra klassen derhen for at tage afsked for sidste gang og der var mange der græd. Jeg følte ikke at jeg fik taget ordentlig afsked den dag og det derfor jeg prøver engang til.
Det er gratis at oprette en konto