Jeg-fortællerens arbejde havde stor indflydelse på ham og hans familie. De havde ikke meget tid sammen, og den tid de havde sammen blev ofte brugt på at snakke om hans job, det var meste var ligegyldig snak.Han gav ofte sønnen klø uden nogen særlig grund. Jobbet havde dog også en god virkning på familien, da det gjorde, at de havde en bestemt rutine i dagligdagen, f.eks. når jeg-fortælleren kom fra arbejde, kom konen ud i entreen og sagde hej. Jobbet gjorde også, at familien ikke skulle tænke på økonomien, og jeg-fortælleren var derfor langt mere tryg i tilværelsen, mens han havde jobbet på kontoret.
Jeg-fortællerens selvværd falder mere og mere, i tiden han er arbejdsløs. En af de ting, der påvirker hans selvværd, er konens manglende anerkendelse. Han siger i linje 30 på side 35: ”Dengang jeg havde min stilling, kom hun altid ud i entreen og sagde goddag, det gør hun ikke mere nu, hvor jeg kommer og går så tit. Alligevel skuffede det mig at hun ikke kom ud til mig.” Han ønsker altså den opmærksomhed fra konen, som han fik da han havde sit arbejde.
Linje 17, side 34: ”I hvert fald er der i den sidste tid en del der har set op og ned ad mig”. En anden ting. der har stor indflydelse på hans selvværd, er måden andre ser på ham på, han føler de ser ned på ham, og at han derfor ikke er noget værd. På det tidspunkt kommer han selv i tanke om, at han nok ikke selv var bedre, dengang han havde sin stilling, da kunne han også finde på kigge nedladende på folk.Når han er ude og søge job, sker det også ofte at han står uden for en dør, uden at ringe på og så går igen, bare for at kunne sige han har været der. Dette gør, at han lyver for sin kone, den person som står nærmest, det har han ikke gjort før og det giver ham skyldfølelse.Han selvværd falder helt i bund, den dag han opsøger en mand, som tilbage til den gang jeg-fortælleren havde sit job, havde sagt, at han var for god til sin daværende stilling, og at han skulle komme til ham engang. Han havde store forventninger, da han jo før havde sagt de fine ord, men da han trådte ind og igen blev kigget op og ned af, mistede han sin værdighed og fik tårer i øjnene. Her opstår hans selvmedlidenhed for alvor. Han går så langt, at han bilder sig selv og konen ind, at han har fået influenza, han har brug for et pusterum, og han ser sygdom, som den eneste acceptable undskyldning.
Det er gratis at oprette en konto