Vandøvelse: Et stofs opløselighed i vand og fældningsreaktioner

VandØvelse: ”Et stofs opløselighed i vand” og ”Fældningsreaktioner”

I vandmolekylet ligger de tre atomer i H2O ikke på linje, men danner en vinkel. Mellem O atomer og hvert H atom, er der en elektronparbinding (kovalent binding). Oxygenatomet trækker mere end hydrogenatomet i det fælles elektronpar mellem de to atomer. Herved bliver en større del af den fælles elektronsky trukket over mod oxygen atomet. Elektronskyen er negativ, og derfor får O atomet et lille overskud af negativ ladning, hvorimod H atomet mister en del af det fælles elektronpar og bliver svagt positivt ladet. Da vandmolekyler er polære og små, kan hydrogenatomet i et vandmolekyle tiltrække elektroner fra et O - atom i et nabomolekyle. Derved kommer hydrogenatomet til at danne bindinger mellem vandmolekylerne. Disse bindinger kaldes hydrogenbindinger. Der findes to grupper af opløsningsmidler: polære og upolære. Vandmolekyler er dipoler og derfor er vand et polært opløsningsmiddel. Tetrachlormethanmolekylet er upolære og derfor er det et upolært opløsningsmiddel. Jo flere atomgrupper med polære bindinger et stof indeholder, desto større er stoffets opløselighed i vand. Sådanne atomgrupper betegnes som hydrofile (vandelskende) eks: OH, NH2.Jo flere atomgrupper med upolære eller næsten upolære bindinger et stof indeholder, desto mindre er stoffets opløselighed i vand. Disse atomgrupper betegnes som hydrofobe (vandskyende). Eks. CH, CL.Hydrofobe er letopløselige i upolære opløsningsmidler og betegnes også som lipofile (fedtelskende) Hydrofile er tungtopløselige i upolære opløsningsmidler og betegnes som lipofobe (fedtskyende)