Vi vil undersøge nogle opløselighed i vand ved at blande de foreliggende opløsninger af udvalgte letopløselige salt. Salte, der danner tydeligt bundfald, vil vi betragte som tungtopløselige. Vi vil altså groft inddele salte i letopløselige og tungopløselige. Et bundfald kan i først omgang ses ved, at en opløsning bliver uklar/grumset.
Teori:
Salt er en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke - metalliske ioner. Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber:
I tør, fast form er de krystaller.
Opløst i vand danner de fri ioner som giver vandet elektrisk lednings evne.
Ingen samlet elektrisk ladning.
Ved fældningsreaktioner:
Eks: AgNO3 (aq) + NaCl (aq) ? AgCl (s) + NaNO3 (aq)
Når der dannes bundfald, kommer der nye salte. Saltene kan ikke opløses, derfor sker der en fældningsreaktion.
Altså siger man: L + L ? T + L
Ioner:
Ionbindinger er bindinger mellem metaller og ikke-metaller. I disse bindinger er der en meget stor elektronnegativitet. Kraften er så stor, at ikke-metaller trækker elektronerne helt over til sig. Når elektronen er ”vandret” over for det andet atom, følger dens atom automatisk med og atomerne vil sætte sig i et gitter, som kaldes for ionbinding. Gittereret, hvor de bliver holdt sammen, består af elektrostatiske kræfter. Ionbindinger består ikke kun af få atomer, men af mange positive og negative ioner, der bliver sat i et bestemt mønster. Ionforbindelser er faste stoffer og kaldes for salte. Hvis et molekyles elektrostatiske kræfter er store, er stoffet tungtopløseligt og har derfor svært ved at frigøre sig i vand. Hvis et stof med små elektrostatiske kræfter, vil stoffet let kunne opløses i vand.
Det er gratis at oprette en konto