Immunforsvarets respons på antigener og vaccination

Første gang antigenet sprøjtes ind i organismen(forsøgspersonen), kender organismen ikke antigenet. Der dannes derfor kun en relativ lav værdi af antistof, da processen går langsommere og koncentrationen af antistof i serum(væske i blodet) er lavt. da det ydre-, det uspecifikke –og det specifikke immunforsvar ikke kender dette antigen. Når antigenet er optaget i organismen bliver den mødt af makrofagen. Da makrofagen er en ædecelle, spiser den antigenet sammen med T-hjælpecellen udsender den signalstoffer til, B-lymfocyt, T-dræbercellen og en anden makrofag, som derefter udskiller antigenet. Antigenet bliver herefter optaget af antistoffet og antigenet er hermed nedbrudt. B-lymfocytten sender signal ud til B-huskecellen som husker antigenet. B-lymfocytten sender også signal til plasmacellen som danner antistoffer, til at nedbryde dette antigen. Samtidig sender T-hjælpecellen signal til T-huskecellen som husker processen, og næste gang organismen angribes af samme antigen ved organismen hvordan den skal nedbryde antigenet

Forskellen på de to givne grafer er, at på den første graf, er koncentrationen af antistof i serum relativt lavt. Da det er første gang organismen får sprøjtet antigenet ind i sig og da immunforsvaret ikke kender antigenet og derved ikke ved hvordan det skal nedbryde det. Er koncentrationen af antistof i serum lavt. På den anden graf, hvor det er anden gang organismen får sprøjtet antigenet ind i sig. Kender organismen antigenet. Da den efter første indsprøjtning kender og husker antigenet ved hjælp fra T-huskecellen, som sender signaler rundt i hele immunforsvaret, som så får besked på at danne antistoffer for at kunne nedbryde antigenet hurtigts muligt.