Det betød skolen

Englebørn, møgunger, legebørn, vidunderbørn, enebørn, landsbybørn. Man skulle ikke tro, de har meget til fælles, de børn, og det har de sikkert heller ikke. Alligevel har de dog alle mindst én ting til fælles. De har alle gået i skole. Og de har sikkert alle både hadet og elsket det.

At gå i skole er noget mange har nogle specielle tanker omkring at skulle være der 'Hele dagen'. "Har vi ikke snart frikvarter" er et ofte stillet spørgsmål til lærerne. ”Jeg orker bare ikke skolen, timerne er så utrolig lange”. Det er, hvad man tænker, og når man kommer ind og sætter sig på sin plads efter det alt for korte frikvarter, hvor alt ens energi er brændt af på fodboldbanen, er det også sådan, timerne ser ud til at blive. Men tag ikke fejl. Når man først kommer ordentligt i gang, ender timerne for det meste altid med at blive helt okay, for ikke at sige næsten spændende, og før vi får set os om, er timen gået. Det var ikke altid, vi ville indse det, men vi er faktisk ret heldige.

Jeg elsker på en underlig måde stadig at vælte ind ad døren til en lun skole, der lugter af våd hund, fordi der hænger våde handsker og huer på radiatorerne og spreder en underlig lugt . Selv vores klasselokale de kedelige hvis vægge, elsker jeg også. Af en eller anden grund lugtede vores klasse altid værre end gangene, og det er ganske utroligt, at vi formåede at sprede en sådan stank, der lugter værre end våd hund. Når man gik ind i klassen, var det lidt som at ramme en væg. En lugt af os drenge der sveder efter et frikvarter med fodbold, madpakke bestående af æg og makrel kombineret med en snært af kloak. Det må egentlig ikke være særlig sundt at tilbringe så meget tid i det klasselokale og indånde alle de dårlige lugte, der som sagt er i vores klasselokale. Det også underligt at tænke på at jeg har gået i klasse med de mennesker, der sammen med mig har haft opture og nedture i snart 10 år. Nogle også meget kortere tid. Mine venner og veninder. Jeg tænker bare: "Hold da op, hvor er det underligt. De bliver jo 100 % ens hverdag"! Det er altså lang tid. Men hvad har vi lige fået ud af alle de år? Hvad er vi, når vi har fået vores afgangseksamen? Ingenting, udover en teenager, der enten er snotforvirret over, at hverdagen ændres på et split sekund, eller så er vi så målrettede at det næsten er lige i overkanten. Jeg personligt hører nok inden under den sidste kategori. Men når man tænker tilbage, kommer vores tanker formentligt ind omkring hvor meget vi egentligt har ændret os. Fra en lille folkeskoleelev, der spiser bussemænd og dagdrømmer om pokémon og kanelsnegle i timerne, til et ungt menneske, der snart skal ud i den store verden. Vi er på vej ud på en rejse efter 10 år i folkeskolen med et for de fleste ukendt rejsemål. Man kommer på en tur væk fra en hverdag, der blev levet i rutiner og vaner. Der er bl.a. også en masse oplevelser, både gode som dårlige, venskaber og minder