Min første hund

Selvom det er 4 år siden, kan jeg stadig huske det. Den første hund i mit og mine forældres liv, hed Asia. Hun havde en grå pels med sorte prikker. Hun var omkring fire, da jeg kom til. Da jeg første gang trådte ind i huset, modtog hun mig med logrende hale. Hun har altid været der for mig, aldrig blevet svigtet. Jeg husker, dengang jeg var lille, Jeg havde lige lært at gå. Hver gang jeg var ved at falde, stod hun altid ved min side for at støtte mig. Asia elskede at svømme, og det gjorde jeg også. Vi bor tæt på stranden, så vi kommer ofte ned, om så det er for at bade eller bare gå en tur. Hun var altid med, når vi tog til stranden. Jeg husker tydeligt, dengang jeg sad i klassen, midt i matematik timen. Min søster kom helt uventet, brassende ind, hun så meget ked af det, jeg fik et bump i maven. Jeg tænkte, hvad mon der er sket, siden hun græd. Hun fulgte mig ned til vores bil. Indeni bilen, sad min far på førersædet og min mor på bagsædet med Asia i armene. De begge havde blanke øjne. Det slog mig pludseligt, at Asia skulle aflives, da hun ikke havde villet spise eller drikke i to dage. De kolde dråber begyndte at løbe ned ad min kind, jeg lagde mig stille ned på den varme asfalt og begyndte at græde. Jeg blev fulgt ind på forsædet i bilen, vendte mig om og så hurtigt på Asia, hun så meget træt ud. Da vi ankom til dyrelægen, gik min mor og søster op til receptionen for at få fat i den dyrelæge, de havde snakket med tidligere. Min far og jeg ventede udenfor, vi havde båret Asia om i bagagerummet. Dyrelægen kom ud sammen med min mor og søster, lægen kom ikke tomhændet ud. Han kom ud med en sprøjte, med nembutal i. Dyrelægen fortæller, Asia havde fået en kræftknude på hovedet, som desværre havde bredt sig ud til resten af kroppen, og må derfor aflives. Da lægen stak sprøjten i Asia, begyndte min far at græde, jeg fik det meget dårligt, da jeg aldrig havde set min far græde. Jeg tog ham i hånden, han kiggede ulykkelig ned på mig. Asia sov stille og roligt ind, mens vi agede og nussede hende. Min mor og far havde aftalt med en af vore gode kammerater, at han skulle komme og grave et dybt hul med hans gravemaskine. Han kom da vi lige havde kørt ind af indkørslen, han havde taget en kampsten med, som skulle symbolisere en gravsten. Hun blev begravet , der hvor hun altid stod og kiggede ud over vandet. Da han var i gang med at grave, faldt der også en lille tåre hos ham. Asia var den sidste hund i det kuld, som hans gamle hund havde født. Vi havde lagt en masse blomster rundt om gravstenen, for at få den smukkeste begravelse. De efterfølgende dage havde vi det meget skidt, da vi har levet med en hund i så mange år. Det var meget underligt, at der ikke var nogen hund man kunne lege med. Der gik 2-3 år, før vi fik en ny hund.