Det betød skolen

Skolen... når jeg tænker på skolen, tænker jeg på helvede. Jeg kan huske min første skoleår, jeg skulle går i 0 klasse, jeg var 7 år da jeg startede på trekronerskolen. Jeg var tvivl om skolen var sjov, kedelig, trættende eller nem. Jeg kendte nogle af dem jeg skulle går i klasse med fordi jeg havde gået i børnehave med dem. I 0 klasse fik alle venner og var sammen frikvarteret og lavede sammen eller spillede bold. Jeg var så alene, jeg havde ikke nogen venner i starten af skoleåret, jeg følte mig udenfor og var ikke sammen med nogen i frikvarteret. Der kom en ny dreng i klassen, jeg blev så gode venner med ham, men så lidt senere hen i året, blev han venner med en anden fra årgangen, jeg var så tilbage hvor jeg var startet, men heldigvis kom der en anden ny dreng i klassen. Jeg blev venner med ham, men han skiftede skole fordi hans far døede af kræft. 1 klasse havde så en ven som jeg blev bedste venner med, han hed Jonas kan jeg huske, jeg var altid hjemme hos ham, jeg havde kun en ven i 1 klasse. Jeg var en meget genert dreng og meget følsom, når folk sagde nogle ting til mig eller lavet grin med mit navn, blev jeg rigtig hurtig ked af det. 2 klasse det var et okay år, der fik jeg lidt flere venner. Jeg var altid usikker i skolen og vi begyndte at få flere lektier, men jeg lavede dem aldrig fordi jeg havde det svært i timerne og jeg bad ikke om hjælp fra lærerne. Mine forældre kunne ikke hjælpe mig med lektierne og jeg havde hellere ikke nogen store søskende som kunne komme og hjælpe mig med det. 3 klasse skulle min bedste ven også flytte skole, det var lidt nederen, men da han ikke var der blev jeg mere og mere gode venner med dem fra min klasse. Det var det tidspunkt hvor jeg begyndte interessere mig til fodbold og spille det med vennerne i fritiden. Jeg var ikke så god til fodbold i 3 klasse fordi jeg havde ikke gået til det, næsten alle dem jeg spillede med havde gået til det. Jeg begyndte hade mere skolen, jeg lyttede aldrig med til timerne og lavede hellere aldrig mine lektier. Folk begyndte mobbe mig med mit navn og den måde jeg så ud på. 4 klasse der begyndte det virkelig gå ned ad, efter min anden bedste ven flyttet skole. Jeg følte mig ensom, folk igoneret mig når jeg prøvede snakke med dem. Jeg begyndte hade skolen, fordi jeg synes det var ligegyldigt hvis man ikke havde det godt i skolen og havde venner. 5 klasse var hellere ikke lige frem det sjoveste, jeg synes ikke rigtig skolen betød noget for mig, jeg var sådan ligeglad med skolen, jeg var altid i klubben og spillede fodbold med dem der var der. Hver gang vi spillede fodbold, basket eller noget andet boldspil, var jeg altid en af dem der blev sidst valgt. Men da jeg så startet til fodbold begyndte jeg spille bedre og jeg kunne mærke at, fodbold det var det eneste der kunne gøre mig virkelig glad i livet. Jeg elskede spille det i frikvarteret, hver gang jeg skulle i skole så havde jeg kunne glædet mig til at spille fodbold og ikke andet. 6 klasse der gik tingene meget bedre, fordi jeg havde fået mange nye venner fra årgangen og