Morten og flugten fra skoven

Han fik kæmpet sig op ad skråningen, og lagde sig udmattet i vejkanten. Han gned sig i øjnene med den højre hånd. Det første der strejfede ham, var hvordan han var kommet derud, og det eneste han huskede var at han skulle i byen, med et par af de gamle venner, bare det sædvanlige. Han fik rejst sig op, og så sig omkring. Han gik imod det røde skilt, det var nok syv til ti meter væk. Han så sig grundigt omkring og havde ingen ide, om hvor han kunne være, der var kun skov at se og den lange landevej. Da han kom til det røde skilt, var der et kort over et område, sikkert det område han befandt sig i. Det var svært at se i mørket, men der var nok lys til at se at han befandt sig i en kæmpe skov, med en lille landsby længere fremme. Der var intet liv i landsbyen, og det så ud til at den havde været forladt, i lang tid. I højre side af kortet var der noget af en lille by, ikke byen der var fem-ti meter væk, men en større by. Det lignede i hvert fald et byområde. Det første han tænkte var at han ville finde vej, til landsbyen og spørge om hjælp der. Han skulle gå mod øst. Igennem det store skov område, og forbi den store sø på kortet. Han havde ikke tænkt sig at finde et sted at overnatte. Han drog ud imellem de mørke træer. Det var ikke meget erfaring han havde, men han havde nok til at overleve. På vejen prøvede han at finde ud af hvordan han kunne ende derude. Han huskede ikke meget. Han, var en gammel politi mand, og har arbejdet sammen med politiet i tyskland et par gange på grund af narko handel mellem Danmark og Tyskland. Der kunne være mange grunde til at han var endt herude. Det kunne have noget at gøre med hans tidligere tid i politiet. Han stoppede med at spekulere så meget over det, og tænkte bare på at komme af sted. Han gik i sidekanten, intet liv viste sig. Længere ind imellem skoven, så han et lille lys. Et bål måske. Han gik længere ind i skoven, men snublede over en lang snor, som var båndet fra det ene til det andet træ, og en lille klokke ringede. Han kom hurtigt op på fødderne igen og landede heldigvis ikke på den venstre arm. Han kiggede sig omkring, og han åndede tungt. Pludselig, hørte han skridt, og han kunne høre lyden af små grene der knækkede i skovbunden. Han råbte ”er der nogen?!” Han fik intet svar, og pludselig fik han et hårdt slag i hovedet og faldt om med det samme.