Det smukke ved Danmark er...: essay om samfund og natur

Jeg har læst Essay'en: Det smukke ved Danmark er... af Marina Cecilie Roné

Og har fundet ud af at der er andre der faktisk lige frem ’’Elsker’’ Danmark. Hun ligger også meget vægt på den Danske natur og at man skal ære det sted man kommer fra, og kun kalde det sted for hjem.

Det smukke ved Danmark er…

Jeg sidder der hjemme og kigger ud at vinduet. Jeg kan stadig se dråberne fra det kraftige regnvejr. Imens kommer jeg til at tænke på hvad der endelig er smukt ved Danmark. Jeg syntes bare at alt ved Danmark er blevet dårligt og grimt. Jeg tænker tilbage på den gang jeg var lille, hvor alt var dejligt og fredeligt. Nu kan man jo næsten ikke engang gå på gaden mere uden at man bliver stukket ned. Og når man kigger på hvem de mest kriminelle er det for det meste indvandrerne. Nu er det jo ikke fordi jeg siger at alle indvandrer er lige sådan. Jeg kender f.eks. en af mine venner som er indvandrer og jeg kender ham nok til at sige at han er det blideste lam, og kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd. Også er der det med graffiti og hærværk. Hvem var dum nok til at finde på sådan noget? Man kan jo ikke gå i gennem byen ud at finde et sted hvor der er graffiti. Eller hvor der er begået hærkværk. Hvad er det for et land vi lever i? Jeg plejede at elske at køre ud i den dejlige danske grønne natur, hvor man kunne nyde synet af dyrene. Nu når jeg køre ud igennem mit ynglings resevat, ligger der gammelt klamt affald. Heldigvis har vi nogle dejlige mennesker der stadig har lidt tilovers for naturen, og kæmper en kamp for at holde den ren. Og jeg kan jo sagtens side trygt her hjemme og sige at folk de sviner og rode. Men der er jo ingen mennesker der er helt hellige, så selvfølgelig har jeg da også smidt noget i naturen i ny og næ som selvfølgelig ikke hørte til der. Men jeg skammer mig også meget. For prøv at se hvordan vores verden er blevet? Vi får mindre og mindre varme fra solen. Det bliver koldere og koldere. Vintrene bliver slemmer og slemmer. Og for ikke at glemme det sidste og værste. REGN! Hvis der er noget jeg hader mere i verden, end store klamme edderkopper, så er det regn. Hver gang man er ude og hygge sig, så kommer der regn. Og det er ikke bare små byger mere, nej nu har den dejlige moderjord bestemt, at vi skal havde de kraftigste byger nogensinde. Så ærlige talt. Det land jeg plejede at elske og ikke rigtig kunne leve uden. Det er jeg faktisk begyndt at hade mere og mere. Men hade er måske også lidt kraftigt ord at bruge. For jeg ’’hader’’ jo ikke Danmark, Jeg er bare ikke så ’’glad’’ for det mere. Det er godt nok måske de mindste ting, men alligevel, der er sku da mega irriterende. Men alligevel når man ser på det, så er livet jo også for kort til at kun kigge på de negative ting? Så når man vender sit synspunkt over på det godt, kan man også se nogle fordele ved dejlige skønne Danmark. F.eks. at man har så mange rettigheder. Så jeg tro faktisk at næste gang jeg kigger ud af mit vindue, vil jeg måske kigge på regnen, på en helt anden og måske ligefrem dejlige måde og blive glad og stolt over at jeg bor i smukke og pragtige Danmark. Og inderst inde tro jeg faktisk at jeg elsker Danmark.