Min brors ulykkelige kærlighed

I dag er det næsten halvandet år siden at min bror døde. På en måde var det ikke en så sørgelig død, for inden han døde levede han jo trods alt et langt og lykkeligt liv…. Troede jeg.

Da min veninde og jeg ryddede lidt op på loftet, fandt vi en stor og gammel kasse. Den var ikke i den fineste stand, for i hjørnerne var den limet sammen for at kunne holde, og for at træet ikke skulle sprækkes op. Inden den blev fundet, lå den gemt i et hjørne dækket af støv. Det var ikke ligefrem en kasse som ville fange nogens opmærksomhed på nogen måde, med mindre at man kunne lide store og kedelige kasser. Selvom kassen ikke så ud til at indeholde det store, kunne jeg alligevel ikke lade være med at prøve at få den op. Det tog mig lidt tid, men efter at have kæmpet en hård kamp med kassens lås fik jeg den endelig op. Da kassen gik op, var der noget som hurtigt trak min opmærksomhed i den besynderlige kasse. Kassen indeholdte værdifulde genstande såsom, smykker af guld og sølv, dagbøger, billeder og gammelt tøj. Jeg rodede kassen igennem, indtil jeg skar mig på et stykke glas og begyndte at bløde. Jeg undrede mig over hvor det knuste glas kom fra og valgte derfor at undersøge det nærmere. Efter at have kigget godt efter, fandt jeg ud af, at glasset var fra en ødelagt ramme med et fotografi i. Fotografiet skulle forestille et ungt par. Efter at have betragtet billede længe, og kigget nærmere på det i et stykke tid, gik det op for mig, at den unge mand på billedet var min bror, men den unge kvinde kendte jeg ikke. Det var underligt at se ham så glad som på billedet. For siden jeg var helt lille har jeg ikke set min bror smile, kun meget få gange. Hvad grunden til at hans smil var borte, det vidste jeg ikke.. På fotografiet befandt de sig på en legeplads. Fotografiet gav mig et helt andet billede af min bror. Før jeg blev født og før mine forældres død, var han jo en glad ung mand. Jeg ville ønske at jeg havde oplevet den side af ham og ikke den triste gamle mand med gråt hår, og hvor hans smilet var borte, men som altid så på mig med eftertænksomme øjne. Jeg blev ved med at spekulere over hvem kvinden på fotografiet var, og ventede på det mindste tegn som kunne hjælpe mig videre. Da jeg prøvede på at løfte kassen op for, at ligge den tilbage på plads, faldt der en dagbog ud og blev åbnet på en bestemt side. Jeg begyndte at læse i dagbogen, og fandt ud af at det ikke var min brors håndskrift men en dames. Mon det var den unge kvinde på fotografiets dagbog?