Ungdommens drømme og personlig udvikling

Da jeg var 19 år, havde jeg, ligesom de andre unge, mange drømme og tænkte på, hvad jeg vil gøre og hvem jeg vil blive til.

For det første var jeg en romantisk pige, der ønskede at blive forfatter. Jeg var begyndt at skrive noveller, der handlede om mine følelser med mine forældre, naboer og samfundet, hvor jeg boede. Det gik meget fint. Alligevel overvejede jeg at skrive nyheder eller kommentarer til aviser. Det kunne være mere spændende og udfordrende for mig. Derfor bestemte jeg mig for at få en uddannelse på universitet, for at blive journalist. Desværre havde jeg ikke råd til min uddannelse, så jeg opgav min uddannelse efter 1 år. Jeg var meget ked af det og følte håbløshed, for jeg var ensom og fik ingen støtte. Jeg erkendte, hvor vigtig økonomien i virkelighed var, for at drømme bliver til virkelighed. Jeg blev bekymret for min fremtid, hvad jeg kunne blive til og hvordan jeg kunne nå min drøm. Det var ikke nemt at klare sig selv. Imidlertid kæmpede jeg for det, og mindede mig selv om, hvor vigtigt det var at forfølge mit mål.

For det andet var jeg en følsom, omsorgsfuld pige, så jeg besluttede mig for at blive lærer. Jeg tænkte over det, for jeg blev meget voksen og realistisk efter at min første drøm var ødelagt. At være lærer er fornuftigt og stabilt pga. at jeg fik uddannelsen uden at betale. Pædagog uddannelsen var gratis i mit land. Endvidere fik jeg stipendium (ligesom SU i Danmark), og kunne tjerne flere penge ved at være privatlærer. Det sidste år på universitet drømte jeg om at få en uddannelse i udlandet, nemlig i Skandinavien. Alle mine venner troede ikke på, at jeg kunne gennemføre det. Men jeg tænkte altid på, hvad der foregår i verden udenfor, og hvor dejligt man kunne rejse og møde nye mennesker, nye kulturer og nye ting. Det var vidunderligt, når jeg forestillede mig at rejse til de andre lande. På det tidspunkt troede jeg, at drømmere altid var drømmere. Men en dag bliver drømmene til virkelighed, hvis man aldrig giver op. Jeg stræbte efter at blive den bedste elev i min klasse, for at blive den dygtigste. Desuden arbejdede jeg flittigt, for at spare penge og læste engelsk selv. Jeg forstår godt, at man behøver at være aktiv for at få, hvad man gerne vil have. I begyndelsen var det meget hårdt at studere mange timer på universitet, og derefter arbejede resten af dagen. Men jeg var nødt til at klare mig godt både på universitet og på arbejdet. Jeg trængte til at få en uddannelse og læse videre i udlandet. Pga.det sprang jeg næsten over alle fester og al social aktivitet. En stor udfordring for mig var det engelske sprog. En anden var at jeg ikke fik hverken accept eller støtte fra min familie. Det var jeg meget skuffet over og ked af. Alligevel var det pragtfuldt at mit mål var tydeligt og jeg vidste, hvad jeg ville.