Der er så meget jeg kan se tilbage på fra min barndom. Visse ting glemmer man bare aldrig fra den tid. Jeg husker tydeligt at jeg ikke turde sove med lyset slukket, fordi jeg var bange for at der ville komme en mand og gøre mig noget ondt. Jeg gik altid på venstre side af fortovet, da jeg mente at højre side var for de dumme. Jeg regnede ikke med at der var nogen andre lande eller byer i verden, udover København. Jeg fandt ud af at dette ikke passede da jeg fyldte 6 år. Piger gad jeg ikke tale med, for det var ulækkert i mine øjne. Pigerne var nogle man kunne lide at drille, men ikke lege med, jeg kan huske vi løb rundt og sagde at de havde ”pigelus”. Jeg holdte mig kun til drengene i min gård og i børnehaven. Det var nogle venner jeg elskede at lege med, man kunne lege og så kom op at skændes, og så sku der dog bare en slikpose til at løse den ene konflikt, også var alt godt igen, som om ingenting var hændt.
Mine forældre virkede ikke til at være nogle som havde styr på sit liv, jeg følte de hele tiden susede af sted, og havde en masse de skulle nå og de så ud som om de var 3 meter høje, og jeg følte mig meget lille. Jeg kan huske at jeg selv som lille ikke fik lejligheden til at møde min farfar, eftersom han døde i en ung alder, det var jeg egentlig meget trist over.
Det er gratis at oprette en konto