Når vi tænder for vores tv og underholder os selv med nyhederne fra TV2, kommer der ofte indslag fra Afghanistan. Disse indslag omhandler oftest de kister der, bliver fløjet hjem fra Green Zone.
Det er efterhånden sjældnere og sjældnere, at vi hører de positive ting, vi gerne vil høre. Sker der overhovedet positive ting dernede, eller er det bare spild af befolkningens skattekroner, og ikke mindst de tapre soldaters liv? De sendes derned uden at ane om de kommer tilbage til deres dagligdag. Hvis de så gør, kan de så fungere optimalt i et samfund?
Der er i dag omkring 750 danske soldater i Afghanistan. Siden 2002 er der omkring 210, der er hjemvendt med psykiske lidelser. Nogle af lidelserne er så alvorlige, at enkelte soldater er tvunget af deres eget sind, til at leve isoleret fra andre mennesker, fordi de er så mentalt skrøbelige at de frygter for deres egen reaktion med mennesker. Største delen af dem, der hjemvender med psykiske lidelser, er blevet stillet diagnosen PTSD (PostTraumatiskStreesSyndrom). De fleste af de soldater er indstillet til kontanthjælp og har ikke næsten ikke råd til at få mad på bordet.
Soldaterne tager i krig og ofrer deres liv. Nogle kommer hjem i en kiste eller uden et ben. De arbejder døgnet rundt, og har en timeløn på omkring 4 kr. Er det sådan Danmarks behandling af krigsveteraner skal ses på rundt om i verden? Nok får soldaterne psykolog hjælp, men er det så kvalificeret hjælp? Nu hvor så at mange soldater får krigstraumer og lever et liv som ikke er et menneske værdigt. Jeg synes personligt at Danmarks regering bør stramme op indenfor det område. De skal hjælpe de ramte og deres pårørende til at få en leveværdig hverdag igen – eller i det mindste forsøg.
Det er gratis at oprette en konto