I dag læste jeg to artikler der begge omhandlede Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Disse forfattere er strengt uenige. Kim Hundevadt – som er journalist og forfatter – mener at soldaternes indsats nytter noget. Dette skriver han i kronikken ”Tilbage til Helmand”. Charlotte Aagaard derimod, holder sig dog mere objektiv, men for stadig fornemmelsen af at hun er imod krigen i Afghanistan, og Danmarks deltagelse.
Kim Hundevadt starter ud med at fortælle om hans møde med en dansk soldat, der gjorde tjeneste i Afghanistan. Hundevadt har tydeligvis tillid til denne soldat, og jeg vil sige at stort set hele artiklen lægger sig op af hvad han har hørt fra nogle soldater. Desuden fortæller han om bogen ”I morgen angriber vi igen”, som han skrev udefra frontberetninger, diverse soldater berettede. Han fortæller om en bestemt soldats oplevelse, da britiske styrker ved en fejltagelse, åbnede ild imod danskerne, mens danskerne blev beskudt af Taleban fra den anden side. Vidner beskrev det som ”helvedes forgård” og dog mener Hundevadt åbenbart at krigen stadig er det værd, selvom en del af de væbnede styrker tydeligvis må være tomhovedede, skydegale tåber. Eller vil Hundevadt påstå at det er en legitim fejl at åbne ild mod allierede? Den soldat han interviewede mente dette, så det vil vel ikke være noget under at Hundevadt var enig, eftersom han tydeligvis tager stort set alt til sig, som soldaterne beretter. Soldaten forklarede at han ikke ”bar nag” over at blive beskudt med dødbringende missiler. Der er stadig ingen tvivl. Krigen er det værd.
Det er gratis at oprette en konto