Når mennesker kommer til Danmark fra en anden kultur, vil der ofte opstå gnidninger på grund af forskellige baggrunde. Dette præger naturligvis deres syn på danskerne. Uforstående, som en dansker kan stå over for en afrikansk trommedans, lige så uforstående kan en chilener stå over for den danske monotone, eller rettere, intetsigende attitude: det plejer vi da virkelig ikke, vi skulle jo nødigt have det sjovt. Ud fra den synsvinkel bliver Danmark hurtigt til et land befolket af mennesker uden glæde, passion og livslyst….
Det helt essentielle i Miguel Baez-Olavaria’s digt ”Jeg véd det godt, men…” er en nuanceret, men samtidig konkretiseret måde at kommentere, hvorledes vanens magt er den altoverskyggende passionsdræber. Ordet ”passionsdræber” skal måske uddybes med henblik på forståelsen. ”Gå tidligt i seng og falde i en dyb søvn / uden at have oplevet dagen.” Sammen med Piet Heins fundering: ”hvis noget ikke er til noget, så er det ikke noget til”, kan sætningen markere fraværet af passion ved en omskrivning af Piet Hein’s udsagn: Hvis dagen ikke er til noget, så er det ikke noget til. Med Baez-Olavaria’s ord ville det betyde, at man skal opleve og have mod til at føle og mærke dagen. Den skal have sat sine spor, for dagen er til noget – og det er pointen hos både Piet Hein og Baez-Olavaria. Undgå vanen, bevar drømmene og stræb efter mere end det, der umiddelbart ligger for hånden. Denne vej ud af vanen kan udtrykkes med et meget berømt latinsk citat: Carpe Diem – grib dagen. Ikke nok med, at dagen skal gribes – den skal leves og opleves.
Det er gratis at oprette en konto